Tit og ofte hører vi historier om vold, uroligheder og terrorisme i Irak. Ikke desto mindre er det et fortegnet billede af begivenhederne i Irak. Jovist, nogle steder er der uroligheder, men andre steder går det faktisk rigtig godt. Et af de steder er den nordlige del af Irak, hvor kurderne holder til. I Irakisk Kurdistan er man godt i gang med at genopbygge samfundet. Man har dog et lille problem – mangel på arbejdskraft. Og derfor beder man også så mindeligt de irakiske kurdere, der opholder sig i Danmark om at vende hjem. Det synes jeg også, de skulle. I Danmark sidder 150 irakiske kurdere i udsendelsesposition. De har fået afvist deres anmodning om asyl i Danmark, fordi de ikke skønnes at være i fare i hjemlandet, men de nægter alligevel at forlade landet. Selvom man i Irakisk Kurdistan skriger på arbejdskraft, så vil man stadig ikke tage imod tvangshjemsendte kurdere – og det i øvrigt på trods af, at FN anser det for helt sikkert for kurderne at drage hjem. Det er naturligvis ikke acceptabelt, at vi i Danmark, hvor vi jo har hjulpet med for første gang i historien at give de irakiske kurdere selvstyre, ikke kan få hjælp af myndigheden i Irakisk Kurdistan til at kunne hjemsende borgere, der stammer fra Irakisk Kurdistan. Derfor bør integrationsminister Rikke Hvilshøj pakke kufferten og drage til Irakisk Kurdistan for at få en aftale i stand med myndighederne om hjemsendelse af de afviste asylsøgere. Danmark bør sige klart til Irakisk Kurdistan, at vi ikke er indstillet på at yde bistand til området, så længe man ikke vil tage imod egne borgere. Det havde vi stor succes med i Afghanistan. Afghanistan ville heller ikke tage imod deres egne borgere, indtil vi fik antydet over for afghanerne, at det altså var en forudsætning for fortsat hjælp – så kom der gang i hjemsendelserne til Afghanistan. Faktum er, at de 150 irakiske kurdere ikke er i fare i deres hjemland, og så må de også acceptere, at de må udrejse af landet – og de kurdiske myndigheder må acceptere den forpligtelse, der ligger i at være myndighed. Nu er muligheden der for de 150 kurdiske irakere til at vende hjem til deres land og starte en ny tilværelse. Jeg synes de bør udnytte den mulighed.