Hollywood-kendisser som Jessica Biel, Teri Hatcher og Jennifer Love Hewitt gør deres til, at det nu pludselig er blevet trendy at have kamphunde. Ovennævnte starletter optrådte forleden i et større dansk dagblad i selskab med deres respektive muskelhunde. Det er et stort problem, hvis det pludselig skal til at være endnu mere moderne at have en kamphund, for kamphunde, hvordan man end vender og drejer det, er en særlig type hunde, der reagerer på en anderledes måde end det er typisk for andre hunderacer. Hvor andre hunderacer stiller sig tilfreds, når de kan se, at modstanderen har overgivet sig, så kan det ske, at kamphundene bider sig fast, og så er det meget svært at få dem til at slippe igen. Hvis regeringen omsider viser handling og fremsætter et lovforslag, der indebærer et forbud mod visse typer muskelhunde, så vil Dansk Folkeparti naturligvis støtte dette. Man skal imidlertid ikke forestille sig, at et sådant forbud kan stå alene. Der må træffes flere og mere vidtgående foranstaltninger for at forhindre muskelhundene i at hærge. De racer af muskelhunde, der ikke forbydes, må underkastes meget skrappe krav, hvis man ønsker at erhverve en sådan. Eksempelvis bør der sættes en aldersgrænse på 25 år, før man kan erhverve en muskelhund – ligesom der skal gives en tilladelse fra politiet. Der skal også ske en total registrering af, hvem der ejer hunde i Danmark. Og endelig skal der indføres line- og mundkurvspåbud, så man ikke oplever, at de kamphunde, der allerede er i landet, render frit omkring. Det vil også være en god idé, hvis politiet i det hele taget fik øget adgang til at påbyde, at en hund skal have mundkurv på, når den færdes uden for hjemmet. I dag følger et påbud om at have mundkurv på ejeren og ikke hunden – hvis ejeren skiller sig af med sin hund, vil den altså ikke længere skulle bære mundkurv, men den vil stadigvæk være lige så farlig Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne så, at antallet af kamphunde i Danmark faldt i stedet for at stige dramatisk. Har man behov for at have en hund, der passer på en selv, ja så er der masser af gode alternativer, som ikke er kamphunde, men fuldt ud i stand til at vogte over ens eget hjem og ens person f.eks. schæferhunde. I Dansk Folkeparti vil vi ikke acceptere, at kamphundene får lov til at overfalde fredelige hunde og mennesker. Derfor vil vi nøje følge op på, at regeringen får taget de initiativer, som man har lovet – og hvis det er nødvendigt vil vi i det kommende folketingsår fremsætte et forslag, der netop indeholder nogle af de idéer, som jeg her har givet udtryk for. Vi må ganske enkelt igen have ordnede og trygge forhold på vore veje og stianlæg. Mon Jessica Biel og Teri Hatcher når de troner med deres kamphunde virkelig er klar over, hvilke bagvedliggende bytte- og kampinstinkter, der pludselig kan bryde frem hos deres små kæledægger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.