Midt i bekymringen over den globale opvarmning, glæder mange sig over en af sidegevinsterne ved højere temperaturer – nemlig at det i fremtiden kan blive muligt at sejle igennem et mere isfrit Arktis. Det vil gøre det hurtigere og billigere at sejle mellem kontinenterne. Men der er også risici forbundet herved.
Arktis er et meget lidt overvåget område og vil formentlig også vedblive at være det frem til, at sejlads gennem Arktis bliver en mere almindelig anvendt forbindelseslinje mellem det europæiske og nordamerikanske eller asiatiske kontinent.


























