Justitsministeriet oplyser, at der har været en markant stigning i antallet af udviste kriminelle de seneste år. Fra 2011 til 2013 er tallet steget fra 1.020 til 1.820 personer.
Justitsministeren fremlægger dette tal som bevis på, at regeringens indsats på området har virket. Det må siges at være en sandhed med modifikationer. Jeg synes, at det er langt mere oplagt at se udviklingen som et udtryk for, at regeringens udlændinge- og retspolitik har slået fejl.




























