Fredag aften den 19. August blev en Shetlands pony voldtaget i Sabro i Østjylland. Lørdag morgen blev ponyen fundet med begge bagben og det ene forben sammenbundet med et tov. Det er desværre langt fra første gang, at vi har oplevet, at mennesker har forgrebet sig seksuelt på dyr. Det er en afstumpet, modbydelig og forfærdende handling at voldtage et umælende dyr – og så er det ikke en gang forbudt i Danmark. Hvor flere og flere andre lande efterhånden har forbudt zoofili, som er den tekniske betegnelse, for menneskers kønslige omgang med dyr, så halter det stadig i Danmark. Her er det kun Dansk Folkeparti, MF Christian H. Hansen og på en god dag Socialistisk Folkeparti, der støtter et forbud. SFs opbakning er nok slut, hvis partiet kommer i regering, for så vil partiet formodentlig stemme ligesom storebror Socialdemokratiet – nemlig nej. Så umiddelbart ser det ud som om et forbud mod dyresex ligger langt ude i fremtiden. Det er ufatteligt – i den danske befolkning synes der at være stor opbakning til et forbud, men det er politikerne tilsyneladende ligeglade med. I dag står vi i den absurde situation, at en seksuelt afvigende person kan bryde ind hos eksempelvis en landmand og forbryde sig mod en pony eller et får, og det eneste vedkommende vil blive dømt for, er ulovlig indtrængen. Det er jo fuldkommen vanvittigt. Samtidig har vi oplevet, at der tilsyneladende eksisterer egentlige dyrebordeller, ligesom mennesker med hang til sex med dyr opsøger hinanden på forskellige internetfora for at få afløb for deres lyster. Nogle eksperter påstår, at dyr ikke lider skade af at have seksuel omgang med mennesker. Det giver ikke megen mening. En hund er eksempelvis kun i løbetid hver sjette til ottende måned. Uden for den tid er hunhunden slet ikke klar til at formere sig, så det siger sig selv, at en hunhund lider skade af at have seksuel omgang med et menneske i hvert fald uden for løbetiden. Som lovgivningen er i øjeblikket har vi legaliseret voldtægt af dyr. Det tjener ikke Danmark til ære – og er et skår i vores ellers i international sammenhæng rimelige dyrevelfærdsmæssige standard. Jeg håber meget på, at Folketingets øvrige partier vil besinde sig og forstå, at seksuel omgang med dyr er seksuelt overgreb på dyr, og derfor skal forbydes. Det kan kun gå for langsomt. Mvh. Peter Skaarup
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet end vælgerlussingen
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema