Da uret på Københavns Rådhus slog tolv slag, og vi på festlig vis trådte ind i 2015 for to dage siden, tikkede en anden tæller desværre også videre og har rundet et nyt stort rundt tal.
Nu har over 50.000 danskere mistet deres dagpenge. Og langt flere danskere end de 50.000 er berørt af dagpengereformen – de er utrygge på grund af det manglende sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet og vælger derfor måske at undlade at skifte job eller tage vikariater. Og det går ud over fleksibiliteten og væksten.




























