Forfatter og sexolog: Nu rejser 'tabermanden' sig fra sofaen

Svage og stillestående mænd, stærke og fremadstormende kvinder. De sidste par år har medierne bragt masser af historier, der styrker denne opfattelse af magtfordeling mellem kønnene. Min egen tekst ’Kvinden er et forsmået sultent rovdyr’ skriver sig på sin vis ind i samme ramme.

Men selvfølgelig er virkeligheden ikke så ensidig. Og her på kanten af 2017 er der grøde i luften.

I årtier har mænd fundet sig i at blive tromlet og talt ned til som følelsesmæssigt umodne og seksuelt underlegne. Nu har en hel del af dem tilsyneladende fået nok!

Bevares, mange sidder stadig med foldede hænder og ser ’Deadline’ uden den fjerneste intention om at udvikle sig nogen som helst steder hen. Men flere og flere mænd når tilsyneladende et mætningspunkt i forhold til den kollektive skuffelse på mandekønnets vegne, som har gennemsivet mange parforhold de seneste år.

Og hvordan ser der så ud, når mænd rejser sig og ryster kritik af sig? Nogle pudser fjer. Booster selvtilliden af ved at polere det ydre med triatlon og crossfit. De mænd er blevet hånet for at være i 40-års krise, men måske er de nærmere i færd med at fjerne sig rent fysisk fra den slatne tøffelhelt, de er blevet skudt i sutskoene at være. Gennem arbejdet med kroppen forbinder manden sig med sin styrke og kommer til både at ligne og føle sig mere som en machomand.

Andre mænd hopper med på den selvudviklingsbølge, som længe ellers primært har været kvinders domæne. Hos terapeuten eller coachen får han styr på sig selv og lærer at påskønne sit eget potentiale.

Der er også en stigende interesse for mandegrupper lige nu. Et fænomen fra 70’erne, der er blevet latterliggjort, men som det er på høje tid at holde op med at grine af. Der er ikke ret meget urtete i tidens mandegrupper. Der er derimod benhård feedback og fysiske udfordringer. Nogle steder lærer mændene endda hinanden sige ’klap i’ og sætte grænser. Temaet her er ’No-More-Mr.-Nice-Guy’, og så er der adgang forbudt for kvinder – og det er dæleme godt nok ikke mange steder, mænd får lov at holde fast i at være alene sammen i dag.

For den enkelte mand er der næppe tale om en politisk protest, men om en bevægelse, der kommer indefra. Når vi ikke har fanget bevægelsen før, er det måske, fordi det især er kvinder som mig, der har kikkerten ude, og vi kun forstår at se efter oprørstegn, som vi kender fra os selv. Og man skal stille linsen lidt skarpere for at opfange mændenes gryende oprør.

Når vi kvinder vil ændre vores status omkring køn, går vi i demonstrationer, grundlægger foreninger, skælder ud og farer i blækhuset. Vi kræver at blive hørt og accepteret. Mænd – de ændrer sig bare.

Desuden foregår mændenes genmæle ikke imod kvinderne, men bare for sig selv – eller endda sammen med kvinder.

For eksempel ser vi i dag flere og flere af de mænd, der angiveligt ikke var til at drive op af sofaen, gå sammen med koner og kærester til aktiviteter, der styrker tiltrækning og intimitet gennem en ny rollefordeling: Den effekt har både tango og den japanske tovkunst shibari, hvor manden (typisk) binder kvinden. Begge er discipliner, som sætter manden i førersædet, mens kvinden henvises til en mere passiv rolle.

Tantrakurser er et andet af tidens store hits, der tilbyder den engagerede mand en gedigen erotisk opgradering: Her kan han nemlig lære at blive kontinent, som det kaldes: at kunne holde på sæden under sex. Mestrer han den kunst, kan han elske i timevis uden at behøve føle sig magtesløs over for kvindes store seksuelle kapacitet. Og den kompetence giver om noget chance for at lægge afstand såvel til myten om manden, der ikke slår til, som til ideen om manden som en, der mest knalder for sin egen udløsnings skyld.

Det kunne i det hele taget godt se ud til, at mange mænd er i gang med en slags seksuel frigørelse disse år: Bøsser og heteromænd og alt ind imellem, for det er faktisk ikke længere så afgørende, ’hvad man er til’, og det er de fleste steder decideret latterligt at være homofobisk. Pålidelige kilder fortæller, at de sejeste drenge på progressive københavnske gymnasier er dem, som lader håret gro og tør gå i kjole.

Og så er det omsider gået op for en voksende gruppe helt almindelige heteroseksuelle fyre, at også mænd har mere end ét erotisk gear. Salget af frække dingenoter til mænd er på det nærmeste eksploderet, lyder det fra legetøjsleverandører. Særlig buttplugs og andre sager til anal stimulation, herunder såkaldte strap-ons, altså påspændingspenisser, der tillader fruen at penetrere manden, sælger godt. Numsehullet er simpelthen i færd med at blive frikendt.

Den manden sigop, som koner og kærestesøgende har råbt på i årevis, er med andre ord undervejs. Men den har ikke nødvendigvis den form, vi havde forestillet os. Mandens udvikling går i den retning, han gerne vil, og det bliver spændende at se, om kvinder, der hidtil har følt sig følelsesmæssigt overlegne, rent faktisk kan klare at få en mand hjem, der i stigende grad ved, hvad han vil.

Er der en revolution på vej? Nok lige knap, men noget er i gære. Mændene kommer. Ikke med brændende undertøj og krav, men stille og roligt, indefra og nedefra. Hvis vi lige holder kæft et øjeblik, kan det ligefrem være, at vi kan høre dem.