Da jeg tirsdag formiddag så statsminister Lars Løkke Rasmussen tone frem og fortælle om regeringens 2025-plan, blev jeg mest af alt træt. Helt ind i knoglemarven. Jeg var hverken negativt eller positivt overrasket, for hvert enkelt tiltag var 100 procent forventeligt. Én lang opremsning af, hvordan Venstre-regeringen ville dreje alle de allerede kendte samfundsindstillinger lidt mere til højre.
Hovedårsagen er nok, at eventuelle nybrud, visioner og drømme straks bliver kvalt i én eller anden økonomisk vurdering – på trods af, at disse især i forhold til disse langsigtede planer har vist sig håbløst upræcise og dårlige.
