Vi er få dage inde i valgkampen, og dansk politik ligner allerede et spil Scrapple. Der bliver leget med bogstavkombinationer i stadig mere fantasifulde mønstre, og det hele handler tilsyneladende om at få 90 points - undskyld, mandater. Rygter bliver til nyheder, skræmmekampagner bliver til facts, bisætninger bliver til overskrifter og panikmeldinger bliver til vælgerkontrakter. Det går hurtigt i disse dage. I al denne turbulens er det vigtigt at huske nogle af hjørnestenene. De helt afgørende og fundamentale årsager til, at vi har brug for et kursskifte i Danmark. For mig at se er den siddende regerings mord på forskningen en af disse hjørnesten. Brugerbetaling på behandlingerne mod barnløshed er en anden. Jeg var helt enig med Dansk Industri, da administrerende direktør Karsten Dybvad for et par dage siden gik i medierne og tændte alle alarmklokker. Han sagde blandet andet: "I et vækstperspektiv er det uhensigtsmæssigt at reducere investeringerne i forskning. Investeringer i viden er ikke en driftsomkostning, men en forudsætning for fremtidens vækst og velstand." Karsten Dybvad kaldte regeringens finanslovsforslag for "skuffende". Se det er jeg enig i. Jeg kunne stort set ikke være mere enig. Men hvad er dog baggrunden for, at den rolige hr. Dybvad i så sjælden en grad hæver stemmen? Vi skal huske: Han var departementschef i Statsministeriet fra 2005 til 2010, og var altså rigets højeste embedsmand og nærmeste samarbejdspartner med både Anders Fogh og Lars Løkke Rasmussen. Jo sagen er: I regeringens finanslovsforslag lægges der op til at skære 700 millioner i forskningen. Det er en voldsom nedskæring, og det vil resultere i at rigtig meget forskning enten forsvinder eller flytter til udlandet. Det er rigtig meget viden, som Danmark ville kunne leve af i fremtiden, som her går op i røg. Det virker simpelthen som om, at VK-regeringen er gået i panik. En ting er at skære ned på kernevelfærd - børnehaver, skoler, hospitaler - der er mange steder rundt omkring i det danske samfund, hvor vi de senere år har oplevet forringelser. Sådan er det, det har været en prioritering: Skattestoppet skulle forsvares, boligejerne skulle bestikkes, Lars Løkke skulle vise handlekraft gennem en kæmpe kommunalreform - altså måtte velfærdssamfundet udhules. Det er en prioritering, man kan finde det usympatisk, man kan være uenig - men det er til at forstå ud fra VK-regeringens egen logik. Men jeg kan ikke se nogen logik, der kan forsvare at ofre rigets fremtid. Og det er dét, regeringen gør, når den svinger samuraisværdet mod forskningsmidlerne. Det er lige så dumt som at gøre det vanvittigt dyrt at blive behandlet for barnløshed i en tid, hvor vi mangler børn. Det vil ikke kunne mærkes i år eller til næste år. Det vil sandsynligvis heller ikke kunne mærkes før 2020, et årstal som har fået nærmest mytologisk status i økonomiske planer og fremskrivninger. Men det er forringelser, der kan mærkes på den lange bane. Hvis det danske fødselstal dykker og den danske forskning fordufter - jamen så har vi simpelthen ikke noget at leve af. Så mangler vi både arbejdskraft og viden, og så er der ingenting tilbage. Der er mange ting, som et nyt flertal er enige om, og her er to eksempler: En ny regering under Helle Thorning-Schmidts ledelse vil investere i mere dansk forskning og flere danske babyer. For vi har et ansvar for Danmark fremtid - også efter 2020.