De sidste par dage har jeg surfet rundt og orienteret mig i kommunikationen omkring den demokratiske revolution i Egypten. Det er uhørt interessant. Denne blogpost er en kort opsummering med nogle links. En slags intro til videre surfing. Der vil altså ikke være polemisk indhold denne gang:
En enkel historie om et politisk mord er blandt de stærkeste trusler mod det aktuelle regime i Egypten. Historien handler om den unge computernørd og forretningsmand Khaled Said, som i juni blev banket ihjel af to politimænd. Khaled Said interesserede sig for computere. Han studerede i en periode programmering i USA og komponerede desuden lidt musik.




























