Osama Bin Laden er død. Dræbt af amerikanske specialstyrker.
Det er en stor og vigtig sejr for demokratiet, for de efterladte efter 9/11, for alverdens progressive kræfter. Og ja: Sejren er i høj grad symbolsk af karakter. For det er efterhånden længe siden, at Bin Laden har haft den direkte kommando over Al Qaedas operationer. Men den symbolske sejr kan vise sig vigtigere end nogen geopolitisk sejr kunne være.



























