Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lars Fogts bekendelser

BTs journalist Lars Fogt har gennem en årrække været en af de primære slagtehunde i dansk presse. Det skrev jeg et blogindlæg om i december. Nu svarer han med en kronik i dagens politiken. Her prøver han at erobre offerrollen og fremstille sagen som om, at jeg angriber hele den kritiske presse. Det er noget sludder. Jeg angriber ikke pressen. Jeg angriber Lars Fogt.

Zenia Stampe
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

BT-journalist Lars Fogt har skrevet en kronik i Politiken, hvor han anklager mig og Ellen Trane Nørby (V) for at forsøge at "uskadeliggøre" ham og ødelægge hans "mulighed for at arbejde". Det er alvorlige anklager. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk blev i helt godt humør af at læse kronikken. For den er jo et synligt bevis på, at vores kritik har gjort indtryk. Lars Fogt føler sig truet på sin troværdighed. Til det er der bare at sige: Velkommen i klubben!

Både politikere og journalister lever af troværdighed. Men forskellen er: Politikere står hver dag op til risikoen for at blive hængt ud, løget om, manipuleret med, taget ud af en sammenhæng og sværtet med navns nævnelse. Dertil kommer, at vi står til regnskab over for vælgerne. Vi går til stopprøve med jævne mellemrum, og hvis vi dumper, mister vi vores job. Grundlæggende: Vi spiller hver dag med maksimal risiko. I kontrast hertil har vi de politiske journalister og kommentatorerne. Professionelle mennesker som hver dag har adgang til at påvirke den offentlige mening, men som kan beskytte sig bag en redaktør og trygge, kontinuerlige arbejdsvilkår.

Personligt synes jeg, at det er godt, at Lars Fogt nu er trådt ud af anonymitetens skygge og ind på scenen, hvor man har et navn, og hvor man spiller forpligtende. Jeg vil til enhver tid foretrække en hård infight med en navngiven journalist frem for en chefredaktørs banale bagateller og bekendelser i Presselogen på TV2 News.

Så velkommen i diskussionsrummet Lars Fogt! Lad os se på dine argumenter.

Lars Fogt skriver, at min blog "sejler i faktuelle fejl". Det har han også skrevet til mig i en mail. Men begge steder undgår han belejligt at udspecificere hvilke fejl, han tænker på. Hvad skal man lægge i det?

Lars Fogt forsøger også at fralægge sig ansvaret for historien om Uffe Elbæk og AFUK ved at henvise til, at han tog på ferie undervejs. Men det ændrer ikke ved det faktum, at han skrev den første historie og i øvrigt ikke var længere væk, end at han begejstret kunne opdatere sin facebook med følgende status: "Rart at se, at så mange er gået ind i min lille Uffe Elbæk historie. (...) Jeg er på ferie i denne uge, men bare rolig. Der kommer mere..." Og senere: "Det var så rigsrevisionsundersøgelse nummer ti, som jeg har været skyld i. Gad vide, hvad alt det har kostet."

Tjah. Jeg vil ikke sige, at Lars Fogts opdateringer bærer vidnesbyrd om en journalist, som har et ydmygt og reflekteret forhold til sit arbejde. Ærlig talt virker det mere som om, at Lars Fogt ser politikere som jagtdyr og rigsrevisionsundersøgelser som trofæer. Jeg oplever, at hans opdateringer vidner om en dyb faglig og personlig kynisme, som hverken er sympatisk eller klædelig.

Den sports-agtige tilgang til faget hindrer heller ikke Lars Fogt i at iscenesætte sig selv som repræsentant for ytringsfriheden og hele den kritiske presse. Men på tankevækkende vis bruger han ikke egne eksempler. I stedet henviser Lars Fogt til Cavling-vinderen Asbjørn With, som er blevet hædret for sin kritiske, men også konstruktive dækning af børnesager i Rebild Kommune. Man må sige, at Asbjørn With bedriver en helt anden form for journalistik end Lars Fogt. I motivationstalen roste Cavling-formand, Kurt Strand, Asbjørn With for at skrive "gammeldags vagthundejournalistik - modsat den omsiggribende jagthundejournalistik - hvor du går efter bolden, ikke efter manden."

Man kan konkludere: Lars Fogt kæmper hårdt for at erobre offerpositionen. Det kan jeg godt forstå, for det er et pragtfuld sted at kunne argumentere fra. Men virkeligheden er, at Lars Fogt ikke er en stakkels underhund over for den overvældende statsmagt. Lars Fogt har i udgangspunktet været vant til at repræsentere den fjerde statsmagt, som uimodsagt og anonymt kunne sværte, manipulere og tryne individer ud af job og ære. Lars Fogts ytringsfrihed er ikke den svages over for overmagten. Det er overmagten over for individet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lars Fogt skriver, at "danske politikere vil helst ikke kigges efter i kortene". Det er jeg ikke enig i. Det er min klare oplevelse, at alle politikere sætter pris på kvalificeret og kompetent politisk journalistik. I modsætning hertil reagerer Lars Fogt med emotionel vantro, når han bliver udsat for samme form for periodiske syn, som vi politikere er udsat for ofte. Det forekommer lidt mærkeligt. Der må dog være en eller anden form for symmetri i magtforholdet?

Kære Lars Fogt: Min sympati ligger altid i udgangspunktet hos den svagere part. I dit virke har du vænnet dig til at være den stærke. Det er klart, at jeg gennem din mail til mig og din kronik får sympati med dig. Men det ændrer ikke ved, at jeg grundlæggende mener, at dine metoder gennem mange år har været problematiske og usympatiske. Det glæder mig, hvis de sidste måneders debat har givet anledning til selvransagelse.

Du kan følge mig på Facebook på www.facebook.com/zenia.stampe.politiker

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden