OBAMA-T-SHIRTS er ikke det, man ser mindst af. USA’s kommende præsident er som bekendt populær, ikke bare i USA, men over hele verden. Alligevel gør det indtryk at få tilbuddet midt i Damaskus – og altså med arabisk tekst. Syrien er som bekendt medlem af ’ondskabens akse’, uden diplomatiske forbindelser til USA, og det er ikke mere end 14 dage siden, amerikanske styrker foretog et bombeangreb et godt stykke inde på syrisk territorium. Angrebet kostede menneskeliv, uden at det tilsyneladende lykkedes at få ram på den al-Qaeda-leder, som amerikanerne var ude efter. Og så er Syrien et diktatur, hvor der som udgangspunkt ikke er plads til nævneværdige holdningstilkendegivelser, der er regimet på tværs. Alligevel kan man altså her midt i basaren i den gamle by købe en T-shirt, der reklamerer for USA’s præsident. Butiksejeren forklarer beredvilligt, at det skam er hans egen ide. Han fik den før valget og tøvede først med at sætte produktionen i gang, for hvad nu hvis Obama ikke vandt? Men her greb mandens søn ind; han kunne forklare, at det gjorde Obama helt sikkert, og så tog indehaveren chancen. Det er vist det, man kalder et endorsement. Og den flinke mand i den lille butik er ikke alene. På den konference, der er anledningen til mit besøg i byen, er der en ledende syrisk reformøkonom, der holder oplæg. Yderst forsigtigt, ja, til tider nærmest påfaldende systemloyalt, fortæller han om Syriens spæde forsøg på at skabe den ’sociale markedsøkonomi’, regimet satte på dagsordenen for tre år siden. Men til sidst føler han alligevel behov for at peppe sit indlæg lidt op. Det sker med et skævt smil og et »yes, we can«, der måske ikke overbeviser helt, hvad reformerne angår, men som endnu en gang bekræfter, at Obamabegejstringen rækker fra top til bund – også i Syrien. DER ER allerede skrevet spaltekilometer om, hvor umuligt det bliver for Barack Obama at leve op til de enorme forventninger, han har vakt. Ikke mindst konservative kommentatorer svælger i, i hvor høj grad Obama vil videreføre hovedlinjerne i amerikansk politik – en sandhed med modifikationer, i øvrigt. Andre påpeger mere nøgternt og berettiget, at de problemer, både verden og USA står over for, er så enorme, at de simpelthen ikke kan løses, uanset hvordan manden i Det Hvide Hus måtte gribe dem an. Men selv om det er en uafviselig sandhed, både at verdens problemer ikke kan løses med et snuptag, og at det på længere sigt vil være umuligt for Obama at være venner med (næsten) alle, er hans enorme, globale gennemslagskraft mere end et mediefænomen. Den har også positiv politisk betydning i sig selv. Faktisk har butiksejeren i Damaskus fint fat i begge sider af sagen, når man spørger ham, hvad Obama betyder for ham. Jo, »Obama vil lytte til hele verden, og han vil skabe fred«. Det sidste er naturligvis ikke af denne verden – lykkes det Obama at nedbringe USA’s bidrag til verdens ufred bare en anelse, vil det være en stor succes. Men første del af udsagnet er der grund til at tro på, at USA’s nye præsident vil give synligt indhold. Og det har stor, selvstændig betydning. Det glemmes ofte, i hvor høj grad USA stadig står som mulighedernes land rundt omkring i verden. Ligesom det glemmes, hvor populært USA faktisk var så sent som i 1990’erne under præsident Clinton. Afslutningen på den kolde krig – og den gigantiske værdipolitiske sejr, der lå i den – er en del af forklaringen. Også fordi USA er et indvandringsland, har det aldrig manglet ambassadører rundt omkring i verden. I betragtning af, hvor stor modvilje verdens dominerende supermagt nødvendigvis må vække, er det bemærkelsesværdigt, hvor meget popularitet USA i lange perioder har kunnet fastholde. Samtidig er det svært at overvurdere, hvor massivt Bushregeringens politik har skadet USA igennem de sidste otte år. Obama kan naturligvis ikke ophæve de reelle interessemodsætninger i verden. Men det ser ud som om, at hans udspil i hvert fald ikke vil blive skudt ned på forhånd, blot fordi det er USA’s præsident, der fremsætter dem. Den diplomatiske værdi af den folkelige kendsgerning er enorm.