0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thailand i politisk opbrud

Thaksin er den politiske outsider, der gav landets fattige et politisk mæle

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DAVID LONGSTREATH/AP
Foto: DAVID LONGSTREATH/AP
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den uundgåelige konfrontation i Thailand mellem by og provins, have’erne og have not’erne, mellem de gule T-shirts fra Bangkoks mellemklasse og elite og deres modstandere, rødskjorterne fra landdistrikterne, er i fuldt sving.

Indtil nu har konfrontationen været ublodig, men hvis der ikke kan udarbejdes et kompromis, der tilgodeser den store, fattige landbefolkning i det nordlige og nordøstlige Thailands interesser, kan det blive kastet ud i en langvarig konflikt. Den vil forarme et land, der i de seneste år er blevet vurderet som et af de mest stabile og fremkommelige lande for udenlandske investorer.

Sidste år androg udenlandske investeringer 15 mia. dollar, en stigning på næsten 50 pct. i forhold til det foregående år.

Rødskjorterne er tilhængere af den siddende regering. Modstanderne i de gule T-shirts repræsenterer PAD, den folkelige alliance for demokratiet, en falsk varebetegnelse, for PAD er ikke folkelig og slet ikke demokratisk.

PAD’s mål er at vælte regeringen og formå hæren til atter at tage magten. Som det har været tilfældet en række gange i Thailands nyere historie, senest sidste år.

For en udenforstående er det vanskeligt at udrede de tråde, der danner det spindelvæv, der bærer thaisk politik, men der er ikke blot tale om personer og interesser, om en politikers påståede forsøg på at undergrave kongetronen og omdanne Thailand til en republik.

Skjult bag de aktuelle begivenheder udspiller der sig et langt større drama, der vil få indflydelse på Thailands fremtid.

Den store, fattige landbefolkning, der udgør flertallet af Thailands 65 mio. indbyggere, har fået politisk mæle. Den er blevet politisk bevidstgjort og lader sig ikke mane tilbage i jorden.

Hidtil har den thailandske landbefolknings velbefindende ikke stået højt på de skiftende regeringers dagsorden. Hengivenheden over for kongehuset og dets overhoved, der har regeret i over 60 år, sikrede de fattige jordbrugeres affinden sig med deres kummerlige vilkår.

Den økonomiske vækst kom især indbyggerne i Bangkok til gode. I 2001 ødelagde en politisk outsider idyllen. Han hed Thaksin Shinawatra.

Thaksin så de politiske muligheder, der lå i en landbefolkning, der var overset af de traditionelle politikere. Han mobiliserede vælgerne bl.a. ved at bruge af sine rigelige midler til indkøb af stemmer, men i den henseende var han hverken den første eller den sidste thaipolitiker.

I 2001 vandt Thaksins parti en stor valgsejr. Han konsoliderede sin magt ved at indføre en sundhedsreform i landdistrikterne, og han oprettede kreditkasser, der gav bønderne lån til investeringer.

Thaksin var af den opfattelse, at demokrati, som han sagde, ikke var målet, men kun et middel, tilsyneladende til at berige sig selv personligt og sine venner på det offentliges bekostning. Samtidig med at hans popularitet voksede i landdistrikterne, blev han en hadefigur i Bangkok-indbyggernes øjne.

Mellemklassen, de kongetro og den traditionelle elite betragtede Thaksin som en farlig charlatan, og i 2006 følte hæren sig tvunget, med kongens indirekte billigelse, til at gribe ind og indføre undtagelsestilstand. Thaksin gik i frivilligt eksil.

Men hans ånd svæver fortsat i bedste velgående over landdistrikterne i Thailand. Thaksin er manden, der gav de fattige, de oversete, politisk mæle. De tilgiver ham gerne hans korrupte praksis som regeringschef, fordi han lod dem få del i Thailands økonomiske vækst. Og da hæren efter 15 måneders skalten og valten sidste år atter overlod regeringsmagten til politikerne, vandt Thaksins gamle PPP-parti igen en stor valgsejr.

Det er den regering, nu ledet af Thaksins svoger, som oppositionen PAD forsøger at vælte ved at skabe så stort et postyr, at hæren vil blive tvunget til atter at begå et kup.

Men hærens prestige blev alvorligt skrammet, de 15 måneder den til stor skade for Thailands økonomi og anseelse havde regeringsmagten i 2006/07, og hærchefen har betakket sig. I stedet har han opfordret regeringen til at udskrive nyvalg, hvis resultat på forhånd er givet. PPP vil for tredje gang vinde valgene ved hjælp af befolkningen i nord og nordøst.

Samfundet befinder sig i en tilstand af politisk opbrud, som Thaksin har sat i skred. Problemet er, at oppositionen fokuserer på den forkerte opgave at vælte regeringen på frem for at vinde landbefolkningen, Thailands flertals, tillid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage