Vi er godt naive, hvis vi nøjes med at se pirateriballaden ud for Afrikas Horn som en simpel omgang røvere og soldater. Piraterne er ikke kun røvere. Og EU’s og Nato’s skibe er ikke kun ædle repræsentanter for lov og orden. Det er også nogle af verdens allerfattigste og mest retsløse samfund, der konfronteres med verdens rigeste og mest magtfulde.
Inde på land er Somalia i opløsning. Der er knap nogen regering, ikke noget at leve af og hverken ro eller orden.




























