Jo vist, Bush har begået sine fejl – med sin elendige håndtering af krigen i Irak, sine provokerende skattelettelser til de rigeste, sin vilje til at fire på retssamfundets principper for angiveligt at føre en ’krig mod terror’ m.m. Om kun tre uger siger han tak og farvel. Det meste af verden nøjes med ’farvel’. Men det kan godt være, at Bush, den mest upopulære amerikanske præsident, forsvinder. Men hov, dét gør problemerne ikke – hverken krigen i Irak, konflikten i Afghanistan, nedsmeltningen i Somalia, diktaturerne, der kontrollerer verdens største oliekilder i Mellemøsten, den truende nye krig mellem Israel og palæstinenserne, Putins tilbøjelighed til at tænke sovjetisk, Kinas koldsindighed på det internationale marked eller Afrikas fortsatte rutsjetur ned i mere fattigdom. Mugabe vil stadig være diktator i Zimbabwe. Osama bin Laden vil stadig gemme sig et sted i de pakistanske bjerge for at undgå at tage ansvar for massemordet i World Trade Center. Og hvad er så vores plan? At vente på Obama? Sig det ikke – Europa må da have sin egen plan? Hvad vil vi overhovedet i EU? Vil vi bare sætte os tilbage i sofaen og vente på, hvad der monstro kan ske, når Obama en dag trækker de sidste amerikanske soldater ud af Irak? Vil vi satse på, at Obama sender flere soldater til Afghanistan til at hjælpe os, eller lige så småt begynde at trække vores egne soldater ud og så lade Afghanistan brase sammen igen under en ny Taleban-regering, finansieret af narko, der vil forgifte vores egne unge? Med husly til internationale voldsmænd? Vil vi slet og ret lade Somalia eksplodere i fattigdom og pirateri, hvis bare det gode skib ’Absalon’ kan eskortere vores egne handelsskibe og aflive pirater i fornødent omfang? Vil vi lade Hamas fyre sine raketter ind over Israel og lade Israel invadere Gaza på ny – hvad pokker, en krig fra eller til i Mellemøsten? Vil vi bøje os for Putins Rusland, opgive georgisk og ukrainsk medlemskab af Nato og lade Putin genskabe sovjetisk indflydelse i Ruslands nabostater? Vil vi lade skruppelløse kinesiske magthavere sætte et beskyttelseshegn op omkring afrikanske diktatorer for at købe sig ind på markedet for afrikanske råvarer? Vil vi se til, at Afrika sakker yderligere bagud i forhold til resten af verden? Vil vi lade bin Laden slippe og droppe et retsopgør efter 11. september? Vil vi hellere lade Guantánamo fortsætte end hjælpe de aldrig dømte fanger til et nyt liv? Ja, hvad vil vi egentlig? Under Clinton var det indlysende og nødvendigt at støtte en intervention på Balkan. Under Bush kunne Europa ikke enes om at støtte en fordrivelse af Saddam Hussein og slet ikke enes om en holdning til den efterfølgende udvikling i Irak. Hvad vil vi, når Obama rykker ind i Det Hvide Hus i det ny år – om tre uger? Konflikterne vil fortsætte under Obama. Han har kun til 2013 eller 2017. Nogen må derfor få en god idé til at hjælpe Afghanistan og Somalia på benene. Nogen må tage ansvar for grænsen mellem palæstinenserne og Israel. En eller anden må overbevise Putin om, at ingen af os har brug for en ny kold krig. Hvem vil sikre, at Ukraine og Georgien selv kan bestemme, om de vil være i Nato eller igen være lydstater for Moskva? Hvem vil gå i spidsen for demokratisering i Mellemøsten og Afrika og give menneskerettigheder deres gode omdømme tilbage? Hvem vil sælge våben til undertrykkere, og hvem vil hjælpe de samfund, der bliver undertrykt? Hvem vil hjælpe USA med at lukke Guantánamo og sørge for lejrens strandede indsatte? Bush efterlader hvert eneste af disse problemer uløst. De er ikke alle hans ’skyld’, om end han ikke gjorde dem alle lettere at løse. Og de er under ingen omstændigheder Obamas ansvar – alene. De er heller ikke Europas ansvar. Men de hører rigtignok til Europas problemer. Har vi en plan?