En dyb finanskrise, der spreder sig til resten af økonomien og skaber stigende arbejdsløshed, burde være et gyldent øjeblik for de europæiske socialdemokrater. Men sådan er det ikke gået. Næsten uanset hvor man kigger hen i Europa, har finanskrisen fået vælgerne til at søge mod de borgerlige partier. I Sverige har Socialdemokraterne de seneste måneder sat et gigantisk forspring i meningsmålingerne over styr, mens den borgerlige regering har genvundet sin styrke. Når det gælder krisehåndtering, er der større tillid til statsminister Fredrik Reinfeldt fra Moderaterne end til den socialdemokratiske leder, Mona Sahlin. Det ser heller ikke for godt ud i Norge. Selv om den socialdemokratisk ledede regering med Jens Stoltenberg i spidsen har vundet terræn på det seneste, har den borgerlige fløj fortsat et komfortabelt flertal i meningsmålingerne. Også i Tyskland klarer socialdemokraterne sig skidt. 68-årige Franz Münteferings genkomst som socialdemokratisk formand har nok skabt ro i partiet, men det har ikke skabt megen begejstring blandt de tyske vælgere. I Frankrig ser det ligeledes trist ud. Socialistpartiets valg af Martine Aubry som formand efter en lang og pinefuld magtkamp mod Ségolène Royal signalerer alt andet en fornyelse. Eneste lyspunkt finder man i Storbritannien, hvor premierminister Gordon Browns håndfaste krisehåndtering har givet fremgang til Labour. Men det er dog stadig de konservative, der fører i meningsmålingerne. I Danmark er billedet lige så nedslående for socialdemokraterne. Finanskrisen har blot styrket VKO-flertallet i meningsmålingerne. Og går man et spadestik dybere, er konklusionen glasklar: Vælgerne foretrækker Foghregeringens krisestyring. Det viser en undersøgelse af danskernes krisebevidsthed, som Ugebrevet Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Ifølge undersøgelsen mener 53 procent af de danske vælgere, at en borgerlig regering er bedst til at styre landet under en økonomisk nedtur. Kun 32 procent mener, at en socialdemokratisk ledet regering vil være bedre. Umiddelbart kan vælgernes reaktion forekomme mystisk. Socialdemokraterne var langt hurtigere end regeringen til at forstå krisen alvor. Når vælgerne alligevel foretrækker borgerlig krisestyring, skyldes det delvist, at mange vælgere – fejlagtigt – vurderer, at regeringen er uden skyld i finanskrisen – den er kommet udefra. Men vælgernes reaktion skyldes også, at de socialdemokratiske svar på krisen – både i Danmark og i resten af Europa – har været ren automatpilot. Ikke, fordi der er noget galt med kravet om at skrue op for de offentlige udgifter. Det er bare ikke nok til at vinde vælgernes tillid. Vælgerne lader sig ikke spise af med automatreaktioner. De ønsker fremadrettede og konstruktive svar på, hvordan det private erhvervsliv kommer over krisen. For vælgerne ved godt, at det ikke er den offentlige sektor, der sikrer konkurrenceevnen og den fremtidige beskæftigelse. Vælgerne vil vide, hvordan pengene skal tjenes – ikke blot, hvordan de skal bruges. Det forstod Socialdemokraternes gamle formand Thorvald Stauning. Da han i slutningen af 1920’erne slog igennem som manden, der kunne hjælpe Danmark igennem datidens økonomiske krise, skete det netop på baggrund af en nytænkende og konstruktiv erhvervspolitik. Selv om der var en god portion planøkonomisk tænkning hos Stauning, var han levnede optaget af at skabe beskæftigelse – også i det private erhvervsliv. Tankevækkende er det også, at Stauning især nød bred anerkendelse for sin konstruktive rolle i redningen af Landmandsbanken, da den var at gå ned i 1928. I modsætning til mange af sine efterfølgere forstod Thorvald Stauning at tænke nyskabende og fremadrettet. Det er den slags, der giver respekt – og tillid blandt vælgerne. Både i Danmark og i resten af Europa.