Det evigt inspirerende ved at være ansat på et medie er, at man hele tiden ser udad.
Mens man i mange andre virksomheder primært er optaget af, hvordan det går med salget, bundlinjen og strategien, har rigtig mange medarbejdere på et medie som Politiken det privilegium, at vi beskæftiger os med noget, der er større og vigtigere end os selv: samfundet og alt det, der rører sig derude.




























