Forud for G20-topmødet i London – hvor ledere af lande, der står for 80 procent af den globale økonomiske produktion er repræsenteret – tegner der sig en åbenlys splittelse mellem USA og Japan på den ene side og det meste af Europa på den anden.
Uenigheden drejer sig om det mest akutte punkt på dagsordenen: Hvad skal der gøres nu for at imødegå den eskalerende verdenskrise med industriproduktion, verdenshandel og andre økonomiske indikatorer i frit fald? Amerikanerne opfordrer hele verden til at stimulere deres økonomier på en koordineret måde for at imødegå den voksende risiko for en langvarig depression. Her må hensynet til de offentlige finanser vige – hvilket det jo allerede har gjort i USA. Europæernes svar – klarest udtrykt af Nicolas Sarkozy, da han i torsdags – skulder ved skulder med Angela Merkel – udtalte: »Vi vil ikke bruge flere penge«. I stedet lægger Frankrig og Tyskland vægt på andre dagsordenspunkter. For eksempel en stærkere regulering af den finansielle sektor (nye solvenskrav, opgør med skattely, begrænsning af bonus-gevinster m.v.), men også på den endelige oprydning i banksektoren, som de – med rette eller urette – mener, at Europa er længere fremme end USA med.
