En venlig mand fortjener et venligt svar.
Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) skrev i fredagsavisen et muntert indlæg, hvoraf det fremgik, at han læser Politikens ledende artikler nøje og med stor interesse.
I modsætning til mange kolleger på regeringsfløjen var han hverken aggressiv eller skinger i den forbindelse: Vi blev hverken beskyldt for at være skabsislamister eller landsforrædere, fordi vi en gang imellem har lidt kritisk brod til regeringen.



























