Chokeffekten er fuset ud af Dansk Folkeparti: Udbrydergruppen fra det rindalistiske Fremskridtsparti spiller i dag samme rolle i samfundsdebatten, som sommerrevyerne gør for den politiske satire: en tam, tom og tilbagevendende hyldest til hygge, sjofle vittigheder og fællessang.
Trods virakken er sommerens udmeldinger ikke frækkere end klichéerne fra politikerparodierne. At Dansk Folkeparti nu også leger med på tanken om at sidde i regering og få ministerposter, får kun partiet til at virke endnu mere tandløst. Partiet repræsenterer ikke længere et oprør fra neden, der står uden for magten: Dansk Folkeparti er blevet forvandlet til ’the establishment’. Ingen vil derfor komme til at mærke, at Pia Kjærsgaard indtager Statens Kunstfonds repræsentantskab – i stedet for ekspianisten Louise Frevert. Hvis hun overhovedet agter at deltage i kaffemøderne, vil Pia Kjærsgaard kun styrke status quo. Man skal lede længe, og formentlig forgæves, efter kulturpersonligheder, der ikke – som Pia Kjærsgaard – ønsker debatskabende kunst, der er »provokerende og tankevækkende, men som samtidig er humoristisk«, som hun sagde i Politiken. I skærende kontrast til den nationalkonservative kulturkriger Søren Krarup – der er på vej ud af landspolitik – evner hans partiformand, Pia Kjærsgaard, tilsyneladende ikke at tænke ud over de herskende meninger på bjerget.
