0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anita Bay Bundegaard: Er Venstre-folket ved at bløde op?

Unge kriminelle skal tilbydes hjælp til at komme ud af bander. Hvor blødsødent kan det blive?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
GRARUP JAN
Foto: GRARUP JAN

»Hvad er det, vi ser konsekvenserne af nu, hvis ikke de seneste års politik, hvor alternative strafformer og anden sødsuppe er blevet erstattet af en jernnæve?«

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det hænder indimellem, at man pludselig opdager, at man har haft et helt forkert indtryk af virkeligheden.

Som f.eks. i mandags, da vi i avisen præsenterede en række forslag fra Venstre om en ’blød’ bandepakke.

Efter regeringens fælles og ’barske’ pakke for et par uger siden var Venstre ude på egen hånd med et supplement. Et af forslagene gik på, at de bandemedlemmer, der kommer i fængsel, skal screenes for misbrugsproblemer og psykiske lidelser, og hvis de har behov for det, skal de tilbydes behandling. »Når bandemedlemmerne kommer i fængsel, har vi en chance for at få dem på ret spor igen. Den må vi ikke forspilde«, sagde Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg.

Det lød jo som en indlysende god idé. Så indlysende, faktisk, at man skulle tro, at nogen allerede havde fået den for længst. Og gennemført den. Men sådan er det ikke, må man forstå. Så hvorfor er det, at nogle af os har troet, at den danske kriminalforsorgs opgave ikke bare var at opbevare, men også at resocialisere de indsatte? Det kalder på selvransagelse. Men er det mon, fordi politikernes evindelige råben på – og faktiske indførelse af – hårdere straffe og intet andet har skabt et indtryk af, at det danske fængselssystem var så godt og grundigt plantet i en blødsøden og humanistisk tradition, at det ikke bestilte andet end at behandle, uddanne og betjene de indsatte? Hvor tit har vi ikke fået at vide, at det danske fængselsvæsen var et af de bedste i verden til at resocialisere folk?

Læser man sig længere ind på Venstres oplæg, fremgår det, at de unge kriminelle skal have støtte til at komme ud af bandemiljøet, ligesom der skal gøres en aktiv indsats for, at de bruger tiden i fængslet på at komme i gang med en uddannelse. Og endelig åbnes der for, at en fængselsstraf på under tre måneder kan byttes til en opdragelsestur med det gode skib ’Fulton’. Her blev man så endnu en vildfarelse fattigere. Gik man og troede, at Kriminalforsorgen gjorde alt, hvad der stod i dens magt for at modvirke, at de unge efter udstået straf vender tilbage til det kriminelle miljø, de kom fra, må man tro om igen.

Det er i år ni år siden, at Anders Fogh Rasmussen (V), som dengang endnu ikke var statsminister, holdt en bemærkelsesværdig tale ved sit partis landsmøde. Med reference til kriminelle indvandrerdrenge sagde han bl.a.: »Ærligt talt. Er det ikke snart på tide at blæse på de rigtige holdningers meningstyranni? De har fået lov til at herske alt for længe«. Nu skulle fløjlshandsken skiftes ud med jernnæven. Og det blev den. I 2001 overtog Fogh statsministerposten, og lige siden har opgøret med de »rigtige holdningers meningstyranni« været gældende i dansk retspolitik. Efter at vi har set stramninger på stramninger måtte justitsministeren sætte ekstra trumf på ved fremlæggelsen af regeringens bandepakke for et par uger siden. Denne pakke ville blive »barskere« end noget andet, man havde set fra regeringen.

I regeringens barske pakke var der ikke skyggen af refleksion over resultaterne og konsekvenserne af egen retspolitik og kriminalpræventive indsats. Ingen status på, hvad det har betydet, at man i regeringens år ved magten har strammet såvel retorikken som loven. Og ansvaret ligger ikke kun hos V, K og DF. S og SF må tage deres del.

Men hvad er det, vi ser konsekvenserne af nu, hvis ikke det er de seneste års politik, hvor alternative strafformer og anden sødsuppe er blevet erstattet af en jernnæve, der slår igen med højere straffe og udvisning af landet? Er det bl.a. den politik, der har gjort de unge rocker- og bandeaspiranter mere og mere forhærdede, så skyderier i København pludselig blev dagligdag? Er det det, der har gjort Venstre så bløde, at partiet nu går ind for, at de unge skal tilbydes en vej ud af kriminaliteten?

Noget tyder på, at der er en begyndende erkendelse af, at den bevægelse, partiets formand satte i gang i 2000, har skabt problemer af en karakter og et omfang, man ikke kan styre, og som truer med at fjerne opbakningen til regeringen.