Kunne man forestille sig, at Dansk Industri indkaldte Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til et møde, hvor partierne fik at vide, at Dansk Industri udelukkende ville støtte partierne, hvis de dannede regering sammen og pegede på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.
Og kunne man forestille sig, at Dansk Industri havde skrevet et politisk manifest, som de tre partier skulle skrive under på. Og at de tre partier faktisk gjorde det. Nej, vel. Uanset om nogle af parterne kunne have lyst til at lave en sådan aftale, ville ingen af dem være så dumme at gøre det.




























