I denne uge havde USA’s præsident sin debut på FN’s generalforsamling, og lige efter var han vært for G20-mødet, hvor verden skal drage de første alvorlige konsekvenser af finanskrisen.
Før det – stadig i denne uge – havde han været til klimatopmøde for stats- og regeringschefer, fået palæstinenseren Mahmoud Abbas og israeleren Benjamin Netanyahu til at trykke hinanden i hånden samt afsendt en stribe andre signaler oven i det almindelige arbejde med at sidde ved verdens vigtigste skrivebord (hvor han blandt andet besluttede, at Pentagon fremover får reduceret sine muligheder for at bremse oplysninger med henvisning til ’den nationale sikkerhed’). I sidste uge var det det missilskjoldplanerne i Østeuropa, der blev lagt om, så de ikke længere provokerer Rusland unødigt, men til gengæld får et relevant sikkerhedsperspektiv i Mellemøsten, en effekt, der forhåbentlig kan berolige Israel, der udsættes for stadig mere groteske angreb fra præsident Ahmadinejad. Obama har sørget for, at USA nu har betalt den gæld til FN på adskillige milliarder, som en stribe af hans forgængerne har ignoreret.
