Bevares, der er åbenbart så meget, mænd ikke forstår. Men alligevel: Hvorfor er forsvarsminister Søren Gade ikke optaget af at hitte frem til lækagen i sit eget ministerielle system? Vi taler jo ikke om, at en medarbejder har budt pressen på klejner fra ministeriets skovturskasse.
Vi taler om, at en medarbejder frivilligt og i strid med al etik, måske også i strid med loven, har uddelt fortrolige oplysninger om jægerkorpset til et mediemenneske, som næppe kunne anvende dem til andet end til at sprede oplysningerne – i dyb modstrid med jægersoldaternes naturlige behov for fortrolighed. Vi taler således om, at Gade skulle foretrække at se gennem fingre med dette grove påbud om fortrolighed frem for at få en medarbejder, som ikke har fortjent hans tillid, verfet ud? Skalpejagt Hvorfor dukker sagen først op nu, næsten tre år efter? Gade vidste allerede dengang, at der var en lækage. Og oppositionen vidste også, at der var en lækage. Faktisk beskyldte Gade netop oppositionen for at bryde fortroligheden i Udenrigspolitisk Nævn. Men det socialdemokratiske medlem af nævnet, Mogens Lykketoft, var allerede dagen forud for ministerens orientering af nævnet i april 2007 om en udsendelse af jægersoldater til Irak blevet fuldt orienteret af en journalist på TV 2.
