Går man en tur i de områder af Tokyo, hvor luksusbutikkerne ligger, f.eks. Ginza og Omotesando, er det tydeligt, at appetitten på luksus er aftagende.
De eneste butikker, der for alvor trækker kunder, er europæiske kæder som H&M og Zara eller japanernes egen lavpriskæde Uniqlo. Tallene taler deres tydelige sprog. Konsulenthuset McKinsey forventer, at salget af luksusvarer falder med 20 procent i Japan i år. Det er klart, at styrken af den japanske og den kinesiske økonomi ikke kan aflæses på antallet af kunder i Prada-butikkerne i Tokyo. Men det er bekymrende, at der ikke er mere gang i den indenlandske aktivitet i netop de to økonomier, som forventes at skulle trække verdensøkonomien fremad på et tidspunkt, hvor amerikansk økonomi er i voldsom krise. Knap havde verdens økonomer fået øjne at se med mandag morgen, før de måtte spærre dem helt op. Offentliggørelsen af tallene for udviklingen i japansk økonomi kom bag på de fleste. Med en årsvækst på 4,8 procent i tredje kvartal indtog Japan pladsen som den hurtigst voksende økonomi blandt G7-landene. De overraskende stærke japanske væksttal kommer i forlængelse af endnu stærke kinesiske tal. Kina oplevede en årsvækst på 8,9 procent i tredje kvartal. Japan er i dag verdens næststørste økonomi, kun overgået af USA, mens Kina er den tredjestørste. Når to af verdens tre største økonomier oplever vækst på 5 og 9 procent, er det forståeligt, at økonomer sætter deres lid til, at Japan og Kina kan trække verdensøkonomien fremad. Gigantiske hjælpepakker Der er ingen tvivl om, at opsvingene i Japan og Kina er imponerende. Men man skal huske, at opsvingene er trukket af gigantiske statslige hjælpepakker. Den japanske stat har pumpet over 500 milliarder kroner ind i økonomien, mens det tilsvarende tal i Kina er 3.000 milliarder. Samtidig lider begge landes økonomier af en række afgørende skavanker, som truer den økonomiske holdbarhed. Pudsigt nok er den største skavank, at de japanske og kinesiske forbrugere opfører sig alt for fornuftigt.
