Hvis man i går klikkede sig ind på afsnittet om eurosamarbejde på SF’s hjemmeside, blev man mødt af en skriggul advarselstrekant og en side uden tekst med beskeden: »Systemfejl«. På sin vej mod magten har SF tilsyneladende skruet så meget ned for de udenrigspolitiske markeringer, at folkesocialisterne ligefrem har droppet at have en klar og konsistent holdning til euroen. I den bredere offentlighed er fejlmeldingen blot: »Ikke i første valgperiode. Skal vi ikke sige det sådan«, som det lyder fra SF’s EU-ordfører, Pia Olsen Dyhr, på spørgsmålet om, hvornår Danmark igen skal stemme om den europæiske mønt. Paradoksalt nok er det økonomiske samarbejde ellers ved at tage en drejning i netop den retning, SF har ønsket i årevis.
SF skyder euro-afstemning langt ud i fremtiden Lad os derfor først se på, hvilke krav Villy Søvndal hidtil har stillet for dansk tilslutning til den europæiske valutaunion: »For det første tager den ikke tilstrækkelige beskæftigelseshensyn, men prioriterer prisstabilitet over alt andet«, udtalte han i et interview i Information sidste år: »For det andet ønsker vi, at der bliver oprettet en europæisk investeringskapital, som er nødvendig for at prioritere beskæftigelsen. Her er det oplagt at gøre op med solnedgangstilskuddene, først og fremmest landbrugsstøtten og flytte penge til fremtidsorienteret miljøteknologi. For det tredje har ØMU’en vist sig ikke at kunne levere det nødvendige valutaværn i den krise, som er under opsejling«. Hidtil har SF således krævet en politisk overbygning på euroen og en styrket solidaritet mellem landene i nedgangstider. Europæisk musketered Beslutningen om nu at hjælpe trængte medlemslande med en gigantisk krisepakke på i alt 750 milliarder euro er et første skridt mod en ny økonomisk doktrin. Trods tysk modvilje er eurolandene ved at indgå en økonomisk musketered, der minder om den, som Nato-landene har indgået på det sikkerhedspolitiske område: Hvis ét euroland bliver angrebet af en krise, så hjælper de andre.
