Dronningedramaet hos de konservative er sidste krampetrækning for den værdikonservative blok, der har domineret dansk politik i 00’erne: VKO er ved at dø, hurtigere end ventet.
LÆS ARTIKELLene Espersen: Jeg træder tilbage Mytteriet mod udenrigsminister Lene Espersen (K) udstiller en langt mere dybtgående splittelse i den borgerlige blok, end hvad der vil kunne løses ved banale personrokader. Hele den værdipolitiske kulturkamp, som Espersen engang satte et frisk ansigt på, er nu ved at krakelere. VKO-blokken har ikke udsigt til at kunne fortsætte efter det næste folketingsvalg, uanset hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte finde på af nye chokeffekter. De fleste meningsmålinger peger på et rødt regeringsskifte, og de få målinger, der fastholder spændingen, viser klart, at en ny Løkkeregering vil blive afhængig af Liberal Alliances mandater.




























