En velfortjent gang tæsk til Danmark

Inkompetence. Løkke Rasmussen markedsføring af sig selv som »økonomisk ansvarlig« viser statsministerens mangel på økonomisk dømmekraft, skriver Stig Kirk Ørskov.
Inkompetence. Løkke Rasmussen markedsføring af sig selv som »økonomisk ansvarlig« viser statsministerens mangel på økonomisk dømmekraft, skriver Stig Kirk Ørskov.
Lyt til artiklen

En af verdens fremmeste bankøkonomer er dansk. Erik Nielsen hedder han, og han er europæisk cheføkonom i verdens førende investeringsbank, amerikanske Goldman Sachs. Onsdag i sidste uge var Erik Nielsen på besøg i Danmark. Ved et arrangement i Saxo Banks hovedkontor i Hellerup gav han sit bud på verdensøkonomiens og dansk økonomis sundhedstilstand. Og afleverede samtidig en markant opsang til Nationalbanken og den danske regering. Jeg så ikke nogen deltagere fra Nationalbanken, og regeringen var repræsenteret ved skatteminister Troels Lund Poulsen (V). Men han lignede ikke en, der havde tænkt sig at lytte til Erik Nielsen. Det er synd. For pointerne fra Goldman Sachs’ europæiske cheføkonom er vigtige, hvis man skal forstå, hvorfor Danmark fik et af de største økonomiske tilbageslag, og hvad der skal til, hvis Danmark skal med i det globale opsving. For det første fastslog Erik Nielsen, at både regeringen og Nationalbanken »havde sovet i timen«, da dansk økonomi endte i en overophedning i 2006 og 2007. Ifølge cheføkonomen fra Goldman Sachs var tegnene på overophedning så tydelige, at enhver burde kunne have set, at udviklingen i dansk økonomi var uholdbar.

Især priseksplosionen på boligmarkedet burde have fået de økonomiske beslutningstagere til at gribe ind.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her