Nedslidningen af regeringen accelererer: Hver dag bringer små episoder, som straks skrives ind i en større forfaldshistorie. Et gennemgående træk er, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu bliver sammenlignet med daværende Poul Nyrup Rasmussen (S) – vel at mærke i hans sidste periode, hvor skandalesagerne faldt over hinanden. Efter ugens regeringsseminar på Sørup Herregård var Avisen.dk’s politiske redaktør, Elisabet Svane, ude med en præcis analyse: »Det giver mindelser om daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens sidste dage. Da var der også konstant anonyme angreb i pressen – men der var dog ikke så åbne opgør, som efterhånden er blevet dagligdag i Venstres gruppeværelse«, skriver Elisabet Svane og fortsætter sammenligningen: »Han er ligesom krøbet ned i Nyrup-kroppen og blevet underligt forskudt af de bevægelser, der rører sig i befolkningen. Hvor Fogh nærmest havde en seismografisk sans for folkestemninger i sine bedste dage, kommer Løkke haltende lidt bagefter. Holder stædigt fast i et skattestop – selv om befolkningen godt er klar over, at man ikke både kan få øget velfærd og skattelettelser«, lyder analysen af ’Lars Nyrup Rasmussen’. Samme pointe havde ph.d.-studerende i statskundskab Sigge Winther fra Københavns Universitet forleden i Information: »Lars Løkke og Poul Nyrup minder meget om hinanden, fordi de begge har formået at suge uheldige sager til sig, mens en mand som Fogh havde et lag af teflon og en formidabel evne til ikke at blive fedtet ind«, konkluderer Winther: »Der har simpelthen ikke, siden regeringen kom til, været en så lang periode, hvor det kun er gået én vej, og den vej har været nedad«. BESKYDNINGEN kommer også fra egen lejr. Den borgerlige blok er helt i vildrede. I Berlingske Tidende skrev den konservative kommentator Claes Kastholm Hansen: »Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen tror, at vejen til danskernes kryds i stemmeboksen går over illusionen om, at han bare er en almindelig lønmodtager og familiefar ligesom ’vi andre’, så ryger han direkte i Poul Nyrup-fælden«. Sammenligninger med Nyrup er altid ondskabsfuldt ment. Til trods for, at det lykkedes den første Rasmussen at genoprette økonomien, reformere arbejdsmarkedet og nedbringe arbejdsløsheden, er Nyrups eftermæle så blakket, at det skaber en form for ’guilt by association’ bare at nævne cykelhjelmen sammen med andre. Alene fotos af Løkke i stramt cykeltøj synes sjove. Eller som Information skrev i en leder: »Det store problem for statsministeren er hans egen tunge krop«. I SUBSTANSEN er koblingen spøjs. Poul Nyrup stod i spidsen for en krisepolitik, som rent faktisk lykkedes med netop det, som Løkke hidtil har haft mere end svært ved. Mens venstrestatsministeren nu erkender, at krisen har kostet Danmark »hen ved 200.000 private job«, formåede den sidste socialdemokratiske statsminister at skabe 250.000 nye job i sin regeringsperiode. Poul Nyrup leverede den vare, som Danmark har akut brug for i dag: flere job. Alligevel står hans mellemnavn tilbage som et skældsord. Hvorfor? Forklaringen er, at Nyrup – ligesom Løkke – ikke satte sin egen partipolitiske dagsorden, men i stedet lod budgetbisserne i Finansministeriet udtænke planer som svar på tekniske konjunkturudsving. FORFATTEREN TIL den hidtil bedste biografi om Poul Nyrup, historikeren Søren Mørch, er usentimental i sin vurdering: »Når Nyrup til trods for, at han efter Socialdemokratiets og sine egne kriterier var en succes, alligevel ikke kan regnes for nogen betydelig politiker, var det – ganske enkelt – fordi han ikke optrådte som politiker, men som funktionær«, skriver Søren Mørch i bogen ’25 statsministre’ og fortsætter: »En funktionær fungerer. Han er god til at følge spillets regler. En politiker, derimod, definerer spillet og opstiller reglerne, og det er noget helt andet«. Hvor Fogh flyttede pælene i det politiske cirkus på Christiansborg og fik alle andre til at hoppe efter ham, har hverken Nyrup eller Løkke evnet at definere dagsordenen for de andre partier. Derfor bliver det tilfældige småsager, der tager opmærksomheden og undergraver opbakningen. Symptomatisk tør Lars Løkke hverken garantere efterlønnen eller lade værre. Det ligner efterhånden en ’Nyrup’. Paralleller til Nyrup er altid ondskabsfuldt ment. Til trods for at den første Rasmussen fik genoprettet økonomien og skabt nye job