Jobbene fosser ud af Danmark. Det afgørende valg i morgen handler om, hvilke partier der vil være bedst til at skabe beskæftigelse i den private sektor. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil næppe blive husket for mange skelsættende beslutninger, men ét fænomen fra hans regeringstid er værd at bemærke: Med op mod 1,5 mio. ansatte i danske datterselskaber, er erhvervslivet tæt på at beskæftige flere uden for landets grænser. Selv om den officielle ledighed er lav, er beskæftigelsen her i Danmark ikke steget. Flere og flere parkeres blot på overførsler. Op gennem 00’erne er der stort set ikke blevet skabt nye private job i Danmark – og den svage vækst i økonomien er stadig jobløs. Det virkede derfor ufrivilligt komisk, da Lars Løkke forleden udråbte Venstre som det »moderne arbejderparti«. Venstre har da heller ikke selv fundet på det nye slogan. Borgerlige partier i hele Europa har i årtier forsøgt at iscenesætte sig som ’arbejderpartier’ i valgkampe. Senest mest succesfuldt, da den svenske leder af Nya Moderaterna, Fredrik Reinfeldt, i 2006 relancerede sit konservative parti som »Sveriges enda arbetarparti« – og vandt valget på en dagsorden om job. Den 46-årige Fredrik Reinfeldt – der sammen med de næsten jævnaldrende Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt tilhører den nye nordiske ’Volvo-generation’, som ønsker tryghed og komfort til familien – havde dog ét kontroversielt budskab, som Venstre ikke har turdet kopiere.

Reinfeldt udfordrede forestillingen om, at de officielle arbejdsløshedstal kan bruges som barometer på økonomiens tilstand: »Socialdemokraterne har skjult arbejdsløsheden. De har gemt de ledige i forskellige kategorier for at sløre, hvor mange der er«, sagde han i 2006.