Vesten lader en morder slippe

Forpligtelse. Den Arabiske Liga og Vesten har svigtet syrerne ved at love, at Assad ikke skal frygte samme behandling som Moamar Gaddafi.
Forpligtelse. Den Arabiske Liga og Vesten har svigtet syrerne ved at love, at Assad ikke skal frygte samme behandling som Moamar Gaddafi.
Lyt til artiklen

Hvad gør vi, hvis der render en morder rundt uden for vinduet? De modige slår en snor omkring morderen og kører ham ned til politiet. De feje ignorerer morderen - og lader ham fortsætte sine myrderier. De tarvelige er de stærke, som nøjes med at råbe ud ad vinduet, at uanset hvor mange han slår ihjel, skal han ikke høre mere fra dem. Og så er der de virkelig gustne, som foretrækker, at morderen skylder dem en tjeneste, og derfor lover at beskytte ham. LÆS OGSÅSyrien og Arabisk Liga er enige om fredsplan Hvis Assad, den syriske diktator, er morderen - og dét er han - er Rusland og Kina de virkelig gustne. De beskytter Assad mod FN-sanktioner, skønt han daglig lader landsmænd myrde i gaderne. Den Arabiske Liga er de feje, som beder ham være mindre vulgær i sine myrderier, men i øvrigt lader ham rasere sit land. Hvem er så de tarvelige? Det er os i Vesten. Nato har lige vist i Libyen, hvordan man folder en luftbeskyttelse ud. Men vores regeringer lovede i foråret, at de ikke ville lave 'en Libyen' på Syriens Assad. Ingen flyveforbud. Ingen luftangreb. Ingen beskyttelse af Syriens civile. Assad har ifølge FN ladet 3.000, måske 3.500, landsmænd slå ihjel. Ifølge Amnesty undlader Assads hospitaler at behandle demonstranter. Være end dét, somme tider bliver sårede syrere ikke mødt af lindring og helbredelse, men af tortur og drab. Den Arabiske Ligas lille flertal bad faktisk FN og Nato om at stoppe Gaddafis overgreb på Libyens befolkning. Det førte til flyveforbud, til luftangreb og til noget så lykkeligt som, at libyerne efter 42 års undertrykkelse selv væltede deres diktator - kun med vores beskyttelse fra luften.

Men Den Arabiske Liga og Vesten har svigtet syrerne ved at love, at Assad ikke skal frygte samme behandling. Intet kompromis kan give Assad ret til fortsat magt. Mord har ingen forældelsesfrist. Assad har selv forspildt, hvad han måtte have haft af legitimitet. Hvis der er retfærdighed, bliver den syriske diktator stillet for en dommer. Hvis han er klog, finder han en bagudgang. Hvis han er heldig, giver syrerne ham lov til at forlade sit korrupte palads. Men retten til magt har han forskertset. Assad frygter tre ting, som kan vende verden imod ham. Gigantiske flygtningestrømme ind i nabolande. Et oprør i det syriske militær. Eller at en syrisk by får held til at 'befri' sig, så syrere - ligesom libyerne i Benghazi - får en base til at etablere en befrielsesregering. LÆS OGSÅAssad advarer Vesten: Indblanding vil »sætte hele regionen i brand« Derfor er han begyndt at minere sine grænser. Han slår ubønhørligt ned på alle tilløb til desertering. Og han lader hellere byer eller kvarterer smadre end at lade dem slå sig løs. Hvis Rusland, Kina og Iran ville standse Assads myrderier, kunne de lukke for våbentilførsler, penge og politisk opbakning til den desperate diktator. De siger, at de ikke må blande sig i Syriens indre anliggender. Men det er løgn. Ingen magthaver kan dække sine forbrydelser bag hensyn til 'national suverænitet'. Den Arabiske Liga har talt om mægling. Det lyder fint. Men man mægler ikke mellem en massemorder og hans ofre. Man sætter morderen for en dommer. Og så er der os i Vesten. Vi undgår kun et nyt Libyen i Syrien ved at hindre, at Assad går så langt, at vi netop bliver nødt til at iværksætte en ny luftbeskyttelse af en undertrykt arabisk befolkning. Åbenbart vil Rusland, Kina og Den Arabiske Liga være bekendt at se den anden vej, mens den politiske massemorder slår sine egne ihjel. Det bør demokratiske retssamfund ikke være bekendt. Assad skal ikke længere hjælpes til kompromis. Han skal væk. Hvis Rusland, Kina og Den Arabiske Liga vil undgå en vestlig luftoperation, må de selv stoppe Assads blodbad. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her