Den giftige cocktail af udflytning af produktionsjob, digitalisering af servicejob og lettere adgang for billige østarbejdere har gjort dansk økonomi syg.
Arbejderklassen skrumper dag for dag, og antallet af personer i reel privat beskæftigelse falder støt, særligt i ufaglærte brancher. Og foreløbig tyder intet på, at en eventuel vækst vil genskabe de job, der er forsvundet under krisen.
De seneste dages tegneseriedebat om grænser for fattigdom er et tegn på, at de laveste lønninger er sunket ned under kontanthjælpssatserne – og forskellen på at arbejde og at gå ledig er forsvundet. En uholdbar situation, som langt om længe er kommet på den politiske dagsorden. Men problemerne er kun lige begyndt.
LÆS OGSÅ
Tiden med vellønnede job er forbi. Danmark er på vej mod en tilstand af kronisk underbeskæftigelse, hvor hundredtusindvis af borgere ikke længere er i stand til at ernære sig selv med lønarbejde i den private sektor.
De få lavprestigejob, der er til at få – også kaldet McJobs – giver en lav løn, der ligger under niveauet for mange af overførselsindkomsterne; en tendens, der forstærkes af både villig og billig arbejdskraft fra Østeuropa.
Indtil videre har ingen af de politiske partier i Folketinget turdet konfrontere den dobbelte udfordring af passive overførsler, der efterhånden ligger over den realistisk set mulige mindsteløn, og et knækket arbejdsmarked, hvor der opstår færre og færre nye private job, som er til at leve af for en familie i Danmark.
Som konsekvens er der vokset en ny ’arbejdsløshedsklasse’ frem, som er blevet forrådt af hele det politiske spektrum.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar