Danmark værdsætter ikke sine digtere, sagde Klaus Rifbjerg ved et arrangement på Politiken torsdag, da han fyldte 80.
Det mærkelige er, at der skal så lidt til for, at vi faktisk kunne gøre en langt større indsats, simpelthen fordi kunstneres levefod er så lille, at små forskelle i samfundsøkonomisk henseende kan have stor betydning.
Nyheden om at Poesiens Hus er truet af lukning er trist nok i sig selv, men selvfølgelig kan man spørge, om der behøver at være både et LitteraturHaus og et Poesiens Hus i København.
Men et oplæsningssted og et samlingssted for litteraturen er der behov for, så hvorfor ikke forene de to huse i ét, ekspandere aktiviteterne og give det en endnu mere central beliggenhed. På Kgs. Nytorv eller på Rådhuspladsen. Med bogcafé og bibliotek og ovenpå gæstelejligheder for tilrejsende, oplæsende forfattere.
Det ville blive et magnetisk sted, magneter af den slags findes allerede og er store succeser i f.eks. Berlin og Oslo.
Bare man sørger for, at det hele er af kvalitet: en rigtig god café, en rigtig god boghandel med alle arkitektur- og designbøgerne, postkortene til turisterne og et aktuelt og klassisk udvalg af det bedste i paperbacks og aviser. Statsstøttet ved en snedig omvej, hvor støtten går til litteraturhuset og ikke til boghandlen.
Hvad der også mangler er billige boliger til unge danske forfattere, lejligheder nær oplæsningssteder og Netto. I øjeblikkets pressede boligmarked, hvor stilstanden på ejermarkedet skubber mange over i lejeboligerne, er det ekstra svært for absolutte lavindkomstgrupper som kunstnere at finde noget at bo i.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar