Det lød flot, da det blev præsenteret for godt tre år siden: Charter for flere kvinder i ledelse.
Charteret var VK-regeringens bedste bud på at sikre, at kvinder og mænd har lige mulighed for at gøre karriere i en lederstilling i både private og offentlige virksomheder.
25 virksomheder gik foran og underskrev charteret og forpligtede sig dermed til at sætte mål for andelen af kvindelige ledere i virksomheden og for at nå disse mål. Siden er flere kommet til; i dag har i alt 100 virksomheder skrevet under.
I onsdags kunne vi her i avisen fortælle, hvordan det så er gået for de 25 foregangsvirksomheder. Og det kort svar er: Det er ikke gået. Virksomhederne har ganske vist sat sig mål, men har ikke nået dem, og for nogle virksomheder er det gået direkte baglæns. Det gælder f.eks. DR og Finansministeriet.
Man kan ikke sige, at de udeblevne resultater kommer som en overraskelse. For hensigtserklæringer af denne karakter forbliver som oftest hensigtserklæringer. Hvis virksomhederne ikke aner, hvad de skal stille op for at nå de mål, de selv har sat, og fægter sig lidt frem, er det jo ikke så mærkeligt, at der ikke sker noget.
At det er sådan, det foregår i virksomheder, som på alle andre måder formår at være professionelle og at drive forretning, er der noget, der tyder på. I vores dækning talte vi
bl.a. med Coop-koncernens HR-direktør, Elise Brøchner, som sagde, at der gik et par år fra underskrivelsen af charteret, til man kom i gang med konkrete initiativer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.
Køb nuTilbuddet gælder kun i dag, 1. oktober 2020
Skriv kommentar