»Jeg blev ikke presset tilstrækkeligt fagligt i folkeskolen«, siger flere end fire ud af ti unge 18-29-årige i en Megafon-måling, som vi offentliggjorde i debatsektionen lørdag.
Og sølle 31 procent af de unge er fagligt tilfredse med den folkeskole, de gik i. Det er rædselsfulde tal for et samfund, der er i benhård global konkurrence om fremtidens velstand og arbejdspladser.




























