Målermanden er en fast figur i Zirkus Nemo hos Søren Østergaard. En klovn, som kun ser verden i centimeter. Men klovnen har siddet 10 år i regering og målt og vejet alt muligt, som hverken kan måles eller vejes. Det bliver den helt store kulturkamp i 2010’erne at få kvantificeringen rullet tilbage. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini tog fat i det allerede i mandags , da hun fjernede ranglisterne over landets skoler fra ministeriets hjemmeside. Her har de meningsløse markører af ’fri konkurrence’ stået og blinket med deres forkvaklede forestilling om, at et enkelt tal, nummeret på ranglisten, kan udtrykke en hel skoles samlede virke – og forholdet mellem lige netop denne skole og alle de andre. Nummer 7 er bedre end nummer 8! Det er værre end klovneri, det er idioti. Men gradvis gennem 10 år er vi blevet vænnet, eller rettere tvunget, til at tage idiotiet alvorligt. Og det på alverdens områder.
Oh, alle disse måltal, som er lagt ned over alt fra vuggestuer til universiteter, hele denne ’liberalistiske’ spændetrøje af benchmarking, evalueringer og optællinger, som sætter kreativiteten i stå, spilder voksne menneskers tid og fuldstændig fortegner billedet af, hvad der arbejdes med og hvordan. Hvor er det velsignet, at den nye børne- og undervisningsminister ser tværs gennem alt vrøvlet og fjerner ranglisterne. Som hun sagde til Politiken i mandags: »Nu skal vi altså stoppe med den forsimplede måde at dele skolerne op i gode og dårlige skoler. Ranglisterne har reelt været udhængning af skolerne. Den nye regering har også et mål om en faglig stærk skole for alle. Men målet skal nås ved at undersøge, hvad vi kan gøre ved det. Ikke ved at hænge skolerne ud«.
