At to ud af tre voksne danskere er ufaglærte eller faglærte arbejdere - altså håndens arbejdere - burde afspejle sig i den danske skole- og uddannelsestradition.
Men næ, nej. Det gør det ikke. Og har aldrig gjort det. Historisk har middelklassens værdier fuldstændig domineret det danske skole- og uddannelsessystem. Og det bliver værre og værre. Den foreløbige kulmination på den udvikling beskrev vi forleden her i avisen. Faget sløjd - det sidste reservat for drengen, der kan håndtere et stykke træ og gips – forsvinder nemlig ud af skoleskemaet mange steder.



























