Medierne er fyldt med billeder af skraldemænd.
De strejkende fylder mest, mens nogle arbejder. Et særkende ved de fleste renovationsarbejdere er, at de er lyse i huden. Der er nærmest ingen indvandrere i det fag, hvis billederne taler sandt.
Jeg ved, at jeg bevæger mig ind på følsomt territorium nu. Men i fag, hvor kravene til uddannelsen er små, og hvor arbejdet er beskidt, har ikkeeuropæiske indvandrere typisk sat sig tungt på jobbene.
Rengøring, byggeri, restauration, taxakørsel og vagtselskaber er nogle af de områder, hvor indvandrere typisk har fodfæste.
Renovationsarbejdere har også et hårdt fysisk arbejde med få krav til uddannelsen. Til gengæld er lønnen fornuftig. Derfor er det ikke nødvendigvis racisme, der holder faget hvidt, men nok snarere de lukrative vilkår.
I branchen er det almindeligt med en månedsløn på 30.000 kr., og de flittigste tjener snildt over 50.000 kr. om måneden.
Hvis man skal tro direktøren for det strejkeplagede renovationsfirma HCS, Steen Rügger, arbejder en skraldemand 20-25 timer om ugen, men får løn for de fastsatte 37 timer. Der bliver løbet stærkt, og derfor er arbejdstiden kort.
Bundlinjen er, at jobbet som skraldemand er attraktivt. Så attraktivt, at mange skraldemænd vil kæmpe for status quo i renovationsbranchen.
50 arbejdsløse renovationsarbejdere
Det skal med, når man forsøger at finde hoved og hale i den skraldekonflikt, som i disse dage udspiller sig med blokader mod Vestforbrændingen og Amagerværket.
De strejkende siger, at det handler om arbejdsforholdene og problemer med at hente skrald hos kunderne. Arbejdsretten siger nej og har tre gange stemplet strejkerne som overenskomstbrud.
Nu står 50 renovationsarbejdere uden arbejde, mens deres kolleger aktionerer i solidaritet. Et uforståeligt sceneri – for de ligner tabere.
Derfor er et godt bud, at skraldekrisen i hovedstaden handler om, at en æra lakker mod enden. Udlicitering af renovationen i landets kommuner truer med at sætte punktum for de kendte arbejdsforhold.
Derfor er konflikten mod HCS et varsel om mere ballade, når renovationen trin for trin overtages af private firmaer.
Det traditionsrige københavnske skraldemonopol R98 er på vej mod lukning. Fra nytår overtager City Renovation indsamlingen af affald i København, og nu kommer pointen:
City Renovation ejes af det strejkeramte HCS. Datterselskabet City Renovation får lavere omkostninger og kunne derfor give det billigste tilbud til København. Det er klart, at folkene med de gode overenskomster vrider sig og frygter fremtiden.
Stop privatiseringen
Balladen hos HCS i Glostrup er et signal til kommunalpolitikere om uro. Politikerne vil få utilfredse borgere, når de udliciterer renovationen.
Der er som bekendt kommunalvalg i november, og hvilken ansvarlig borgmester kan acceptere, at skralden hober sig op. Vælgere kan ikke spises af med lange ord, når der lugter af skrald og råddent affald i indkørslen eller baggården.
Et godt gæt er, at der er et højere formål på spil her. Folk fra det lukningsdømte R98 er aktive i strejker og blokader. Det kan ses som renovationsarbejdernes sidste forsøg på at stoppe privatiseringen af skraldeindsamlingen i Danmark.
Uroen skal få politikerne til at fortryde deres udliciteringer og få private vognmænd til at afholde sig fra at byde på eller drive renovation i Danmark.
De politiske omkostninger skal være maksimale for politikerne, og de økonomiske tab for renovationsfirmaerne skal gøres ubærlige.
En fagforeningsmand kalder renovationsarbejderne for de nye typografer – et fag med bedre vilkår end tilsvarende fag, som ender med at gå ned. Det er endnu uvist, hvem der vinder slaget.
De strejkende satser fortsat på, at politikerne og de private udbydere giver op, som det – uden sammenligning i øvrigt – skete med ambulancekørslen i København.
Kig ud i indkørslen eller ned i din gård de næste måneder. Når en indvandrer henter dit affald, er skraldemændenes gode forhold fortid. Skraldemanden har mistet sine privilegier.
