Udkantsdanmark er det vilde vesten

Udkantsdanmark. Danmarks nye vilde vesten, også kaldet 'den rådne banan', er ved at blive forbeholdt passive unge, ældre og kroniske arbejdsløse mænd. Selv sheriffen på den lokale politistation er for længst tjekket ud - som følge af den seneste politireform.
Udkantsdanmark. Danmarks nye vilde vesten, også kaldet 'den rådne banan', er ved at blive forbeholdt passive unge, ældre og kroniske arbejdsløse mænd. Selv sheriffen på den lokale politistation er for længst tjekket ud - som følge af den seneste politireform.
Lyt til artiklen

Unge mænd, der er vokset op vest for den jyske højderyg, er ofte lige så dårligt integreret som de tyrkiske gæstearbejdere, der kom hertil fra den anatolske højslette i 1960’erne: De er alt for dårligt uddannede og bliver derfor dybt afhængige af offentlige overførsler. Den vigtigste forskel er, at fabrikkerne dengang endnu producerede i Danmark og dermed havde brug for ufaglært arbejdskraft. Men stadig flere mænd fra Udkantsdanmark kan ikke længere klare sig socialt og kulturelt på storbyarbejdsmarkedet og efterlades derfor i periferien. Antallet af udkantsunge, der evner at gennemføre en uddannelse, falder år for år. Hver tredje erhvervsaktive voksne i yderkommunerne har ingen erhvervsuddannelse i dag, ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

En håbløs situation, der forværres af, at yderligere op mod 200.000 ufaglærte stillinger forventes at ville forsvinde i de næste år, ikke mindst fra Udkantsdanmark, ifølge AE-rådet. Danmarks nye vilde vesten, også kaldet ’den rådne banan’, er ved at blive forbeholdt passive unge, ældre og kroniske arbejdsløse mænd. Selv sheriffen på den lokale politistation er for længst tjekket ud – som følge af den seneste politireform. Alle unge, der kan klare sig østpå, efterlader hjemstavnen som spøgelsesbyer. Østdanmark er det nye klondike Det er lang tid siden, at lykkeridderne drog mod vest. Det var engang, hvor danske småbønder og købmænd som cowboys red på en bølge af iværksætterånd. I dag går pengestrømmen hurtigt den anden vej: Østdanmark er det nye klondike. Mens det langstrakte Vestdanmark tømmes for job, kvinder og offentlige institutioner, er det tæt befolkede Østdanmark blevet centrum for størstedelen af den økonomiske og kulturelle udvikling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her