Danske børn sover i gennemsnit en time for lidt hver nat, og det kan udløse ADHD-lignende symptomer som rastløshed, koncentrationsbesvær og øget motorisk uro, viser ny forskning. 6-9-årige børn skal nå at sove mellem 10 og 11 timer for at være veludhvilede og parate til en skoledag med bogstaver, tal og kammerater. Og bare en times søvn for lidt kan betyde dårlig indlæring og trivsel, siger både søvneksperter og børnepsykiatere. Så skal vi ikke bare lave en kollektiv aftale: at vi med børn i 6-9-års alderen læser godnathistorie og synger godnatsang før kl. 20 i aften. Og i morgen. Og i overmorgen. Et så enkelt greb ville give mange børn en bedre skoledag med bedre indlæring og mere ro – og mindre skældud – i klassen. Så hvorfor ikke bare gøre det? Når danske børn i snit kommer en time for sent i seng, så sker det med garanti ikke, fordi forældre er født onde og gerne vil give deres børn en dårlig skoledag. Det skyldes nok snarere forældrenes evige kamp for at være søde nok, gode nok og til stede nok.

Puttet for sent
For at nå mere kvalitetstid med børnene i stuen derhjemme om aftenen bliver børnene puttet for sent, og konsekvensen bliver så manglende kvalitetstid i skolen.

Forældre vil så nødig være skrappe og så nødig forbindes med ro og regelmæssighed, men langt hellere med ramasjang og rummelighed. Men det er jo ret ærgerligt, hvis forældre i deres iver for at undgå en ’du skal i seng’-konflikt blot sender konflikten videre til skolen ved at levere et uroligt og træt barn hver morgen. Det er ikke bare synd for barnet, men også for skolekammeraterne og den folkeskole, der hele tiden skældes ud for dårlig indlæring. Meget er skolens og samfundets skyld, men vi kan vel næppe projicere den med sengetider over på nogen andre end os selv – det skulle da lige være, at det er arbejdets skyld, at vi kommer så sent hjem, og at vi derfor ikke kan nå at hente, spise, lave lektier, hygge …