Bravo Sverige. Næste uge skal EU’s udenrigsministre mødes i Bruxelles. På dagsordenen er bl.a. et svensk forslag til en resolution, der har vakt harme og bekymring i Jerusalem. Det israelske udenrigsministerium har forsøgt at spænde ben for resolutionen. Udenrigsminister Liebermans seneste besøg i København var et led i denne diplomatiske kampagne, som forhåbentlig ikke har gjort indtryk på udenrigsminister Stig Møller.
Det forlyder, at England og Frankrig vil støtte det svenske forslag, medens Tyskland, Spanien og Italien hælder i samme retning.




























