0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Egypten forbereder tiden efter Mubarak

De muslimske brødre er eneste seriøse opposition – og de må betragtes som det mindste af flere onder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AMR NABIL/AP
Foto: AMR NABIL/AP

Efterfølger. Hvordan vil Egyptens ca. 80 mio. indbyggere reagere på faderens søn, Gamal Mubarak (billede) som præsident?

Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Signatur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Egyptens præsident, Hosni Mubarak, er syg. Meget tyder på, at hans tid er omme, i hvert fald som præsident.

De egyptiske medier diskuterer kun præsidentens situation indirekte, for det er kriminelt at kritisere hans beslutninger eller diskutere, om han vil opstille for sjette gang ved næste års valg. Egyptiske medier kan kritisere individuelle ministre, men præsidenten er tabu.

De fire første gange blev Mubarak nomineret som eneste præsidentkandidat af nationalforsamlingen. Femte gang, i 2005, var der opstillet flere kandidater, efter amerikansk pres. Mubarak fik 89 pct. af stemmerne. Hans eneste seriøse modkandidat, Aymand Nour, fik 8 pct. og efterfølgende fem års fængsel. Formelt blev han dømt for bedrageri.

Der er to realistiske efterfølgere. Gamal eller Omar. Den sidste er repræsentant for Egyptens sande magthavere. Hæren og sikkerhedstjenesterne, der beskæftiger ca. 2 mio. agenter.

Hvis Omar Suleiman vil, og hvis han har hæren bag sig, kan han overtage posten efter Mubarak. Siden Mohamed Naguib blev præsident efter militærkuppet mod kong Farouk i 1952, har den egyptiske befolkning affundet sig med militære eneherskere næsten modstandsløst.



Hvis Omar Suleiman foretrækker fortsat at trække i trådene fra kulisserne, er Mubaraks søn Gamal den eneste realistiske kandidat. Mubarak har promoveret ham gennem hierarkiet i regeringspartiet, NPD, siden 2002. I dag er han formand for partiets politiske komite, der er NPD’s magtcentrum. ’Jimmy’, som han hedder blandt vennerne i bank- og industriverdenen, er uddannet i England og USA.

Hvordan vil Egyptens indbyggere reagere?
Den tidligere generalsekretær for Den Internationale Atomenergikommission i Wien Mohamed ElBaradei overvejer at opstille, men det må blive ved overvejelserne, for ifølge den egyptiske forfatning er han ikke kvalificeret.

ElBaradei, der er totalt ukendt i den egyptiske befolkning, kender selvfølgelig betingelserne. Han fører en protestkampagne i et forsøg på at reformere det egyptiske magtsystem.

Hvis Gamal Mubarak bliver sin fars efterfølger, i stil med Syriens præsident Bashir Assad, der efterfulgte sin far, bliver det på hærens betingelser.

Men hvordan vil Egyptens ca. 80 mio. indbyggere reagere på faderens søn som præsident? Vil de vælge at forholde sig passivt, i stilhed, som det har været tilfældet i forbindelse med præsidentudnævnelser i de seneste 50 år, eller vil der udbryde uro?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede