Rusland holder hånden over Assad

Støtte. Iran yder Assad militær støtte, våben og rådgivere, medens Rusland leverer Iran fornøden diplomatisk støtte.
Støtte. Iran yder Assad militær støtte, våben og rådgivere, medens Rusland leverer Iran fornøden diplomatisk støtte.
Lyt til artiklen

Skæggede mænd, iført uniform, er blevet iagttaget i Syrien.

I alle andre arabiske lande ville det ikke vække opmærksomhed, endsige interessere udenlandske efterretningstjenester. Men i den syriske hær er det forbudt at bære skæg. Skæg er et religiøst symbol, et tegn på islamisk ortodoksi, og Syrien er en verdslig stat. Baath-partiet, der er identisk med staten, er i sin oprindelse et socialistisk parti. Da de skæggede mænd, ifølge flygtninge, der er sluppet over grænsen til Tyrkiet, er blevet hørt tale farsi, kan der ikke være tvivl om, at de er iranske ’hjælpetropper’, sendt af Teheran for at understøtte præsident Bashir al-Assads forsøg på at undertrykke det folkelige oprør, der brød ud for over tre måneder siden. En af de afgørende årsager til den egyptiske præsident Hosni Mubaraks fald var, at hans allierede, USA, svigtede sin vasal gennem 30 år. Det kan blive afgørende for eneherskeres skæbne, om deres udenlandske allierede svigter dem. Det sker ikke i Assads tilfælde. Hans allierede, Iran og Rusland, er kommet ham til undsætning, medens hans modstandere i Vesten og den arabiske verden overvejer, hvad der tjener deres interesser bedst. Iran yder Assad militær støtte, våben og rådgivere, medens Rusland leverer Iran fornøden diplomatisk støtte. Begge lande har store interesser på spil og opererer i det politiske tomrum, der er opstået i Mellemøsten i de seneste år på grund af USA’s dalende indflydelse. Assad-regimets overlevelse er en afgørende forudsætning for, at Iran kan fortsætte sin infiltration af den arabiske verden. Våbenleverancerne til Irans allierede i Libanon, Hizbollah, der dominerer den nye regering i Beirut, ledet af Najib Mikati, bliver fløjet til Damaskus, hvorfra de fortsætter over land til Libanon. Hizbollah er shiamuslimsk, ligesom Iran, og deler Irans og Syriens USA-fjendtlige og antiisraelske holdning. Via Hizbollah har Iran indflydelse på Israels sikkerhedssituation, fordi det har leveret militsen ca. 15.000 raketter, hvoraf nogle kan ramme Tel Aviv, og dermed kan Iran direkte påvirke USA’s sikkerhedspolitik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her