Der var ingen grænser for de hånlige kommentarer, da jeg engang i forrige årtusinde drog afsted på min første Roskilde Festival.
Alt tegnede lovende for en spændt ung mand: Min oppakning lå klar, solen skinnede, og dåsebajerne i rygsækken var rigelige. Men så lod familiens ældre generationer de første bemærkninger falde.
»Roskilde Festivalen?«, fnyste min morfar, »jeg ville hellere have været til Flandern under Første Verdenskrig«.
»Enig«, istemte min far, »jeg havde også foretrukket fire år i skyttegravens mudder med gasmaske på«.
Således opmuntrede tog en kammerat og jeg toget til Høje Taastrup og cyklede videre mod Dyrskuepladsen for at overvære Bob Dylans første koncert på Orange Scene.
På daværende tidspunkt havde min far omtrent samme alder, som jeg har i dag, men dengang forekom det sjovt nok betydeligt ældre.
Når man var omkring de 50, var man noget nær en olding, der skulle holde sig til klassiske torsdagskoncerter i Radiohuset og langt væk fra Roskilde Festival.
Egentlig havde jeg besluttet at takke af som festivalgænger, når min døtre overtog scenen. Man skal være tro mod sin alder, og jeg har aldrig overvejet at få en tatovering og gå i røde gummisko for at virke yngre.
Så hvad gør man, når nogen kommer og tilbyder én en gratis billet til Roskilde Festivalen på lørdag? Tager man pænt imod, eller finder på en undskyldning? Vejret ser ud til at blive elendigt, og årets program kunne have været bedre, hvilket taler for det sidste.
På politiken.dk har min kollega Per Munch valgt at angribe emnet fra den humoristiske side og lagt nogle små film på nettet om, hvordan det er at være på rockfestival med en af sine poder.
»Hvad fanden er jeg for en far, der står og drikker ølbong foran sin datter?«, hedder et af indslagene.
Man kan godt lide musikken, men vil nødig opfattes som en lidt patetisk figur uden fornemmelse for sin alder
Det er god underholdning, men udstiller samtidig dilemmaet hos mange midaldrende: Man kan godt lide musikken, men vil nødig opfattes som en lidt patetisk figur uden fornemmelse for sin egen alder.
Indtil for et par år siden havde Roskilde Festivalen en særlig seniorordning, hvor alle over 65 år kunne komme gratis ind på sidstedagen.
Men det er man siden gået bort fra – måske fordi Ældre Sagen i 2014 klagede over, at Rolling Stones med oldefar Mick Jagger i spidsen ikke blev programsat om søndagen, så hele 68-generationen kunne mindes deres fortid uden at finde muldvarpeskindet frem.
Først og fremmest synes jeg, at Roskilde Festival skal være for de unge. Et sted, hvor de kan få lov til at slippe sig løs og opleve en bevidsthedsudvidende uge, hvor de forhåbentlig finder soundtracket til deres egen generations formative år. Der skal være områder, hvor de unge kan have deres ungdom i fred.
Tilsyneladende har alle ikke lige nemt ved at give slip på deres børn, for foreløbig har det store samtaleemne på dette års festival været curlingforældre, der brokker sig på Facebook over alt fra dårlige teltpladser til det kolde vejr.
Sådan en førstegangsoplevelse kan ledelsen ikke byde deres små pussenusser, som nogle forældre tilmed ligger i telt ved siden af. Men som talskvinden for Roskilde Festival, Christina Bilde, så udmærket har udtalt om kritikken fra forældrene:
Skriv kommentar