Sensommeren og efteråret – høsten – er min bedste tid. I år er den ekstra god, for der er ingen brandmænd i badevandet. Til gengæld er der jernmænd, og de er værre.
Når jeg bader om morgenen i Københavns Havn, kommer de tordnende gennem vandet som torpedoer. Sorte våddragter sidder stramt om de hensynsløse kropsfanatikere, som sejler alt og alle ned på deres vej. De pruster, plasker, pisker vandet op og præsterer. Hvad skal det til for?




























