Assad-regimet i tæt samarbejde med præsteskabet i Teheran er i fuld gang med en omfattende etnisk reorganisering af Syrien.
De to allieredes strategi er sammenfaldende.
Assad ønsker at koncentrere flest mulig shiamuslimer i sin klan, alawitternes kerneland, og drive flest mulig sunnimuslimer bort. Kernelandet omfatter Middelhavet og landet mellem Damaskus og byerne Homs og Hama.
Iranerne ønsker at sikre kontrol med grænselandet til Libanon.
Befolkningen i shiamuslimske landsbyer, der er omringet af oprørsstyrker, bliver udvekslet med sunnimuslimer, der lever i landsbyer, der er omringet af regeringsstyrker. Forhandlingerne mellem regering og oprørsledere foregår ved iransk mellemkomst.
Parallelt med disse tvungne forflytninger foregår en brændt jord-offensiv, hvis formål er at forhindre sunnier, der er flygtet fra hus og hjem under den 6 år lange borgerkrig, i at søge tilbage, efterhånden som krigshandlingerne løjer af.
Af Syriens befolkning, der før krigen talte 22 mio., bor 5 mio. i lejre i Libanon, Tyrkiet og Jordan.
Et tilsvarende antal er interne flygtninge. Størsteparten er sunnimuslimer. Som tiden går, bliver deres mulighed for at vende hjem ringere og ringere.
Assad-regimet forsøger at udslette sporene efter den sunnimuslimske befolkning, der før krigen talte over 60 pct.
Ifølge en rapport fra den tyske Friedrich Ebert Stiftung, opkaldt efter den socialdemokratiske leder under Weimar-republikken, brænder myndighederne arkiver, der har registreret ejerskab til jord og huse, så flygtninge, der vender hjem, ikke kan dokumentere ejerskab.
Homs er et eksempel.
Dens sunnimuslimske indbyggere, der var tilhængere af det illegale muslimske broderskab, var i 2011 blandt de første der gjorde oprør mod Assad-styret.
Assad-styrkerne generobrede byen i 2015. Den sunnimuslimske del, Baba Amr, ligger i ruiner, næsten affolket, mens den shiamuslimske del, som næsten er uberørt af kampene, fungerer normalt.
Bulldozerne er nu gået i gang med at rydde Baba Amr, og en regeringskommission har udviklet en plan for bydelens genopbygning.
Bl.a. er der lavet en ny parcellering, der ikke tager hensyn til ejendomsforhold før krigen. Ingen af de tidligere ejere er blevet spurgt.
Ifølge forlydender er det planen at bosætte shiamuslimer fra Libanon og fra Irak i byen. De første 300 shiafamilier fra Irak er allerede bosat i Dara, der ligger lidt vest for Damaskus.
Ifølge ebert-rapporten har regimet »vedtaget en række love, der legitimerer overførsel af regeringsejendom (konfiskeret fra tidligere ejere) til personer i Assads inderkreds«.
Den etniske udrensning af sunnimuslimer, konfiskation af sunnimuslimsk ejendom, systematisk afbrænding af huse, forfalskning af dokumenter vedrørende ejendomsret til jord, kort sagt storstilet offentligt sponsoreret tyveri, betyder forarmning af millioner af sunnimuslimske flygtninge, der bor i lejre i nabolandene eller som interne flygtninge.
De fleste vil foretrække flygtningetilværelsen frem for at vende tilbage til et land, hvor de i bedste fald vil blive behandlet som andenklasses mennesker.
Vesteuropa er ikke færdig med flygtningeproblemet, selvom triumviratet Rusland, Tyrkiet og Iran bliver enige om en politisk løsning.
Det palæstinensiskeflygtningeproblem opstod for 70 år siden, da Israel blev oprettet, og 650.000 palæstinensere flygtede eller blev fordrevet.
I dag tæller deres efterkommere over 5 millioner.
De er registreret og modtager permanent støtte fra FN. UNRWA beskæftiger 30.000 i personalet og har et budget på over 2,5 mia. dollars.
Det palæstinensiske flygtningeproblem er en palæstinensisk tragedie. Det syriske flygtningeproblem kan med tiden udvikle sig til en demografisk katastrofe på Vesteuropas dørtærskel.
Skriv kommentar