Angiveligt var det den romerske retoriker og skeptiker Marcus Tullius Cicero, der skosede sin samtid med ordene: O tempora, o mores, hvilket på dansk betyder ’Sikke tider, sikke skikke’. Og jeg føler trang til at istemme den kloge gamle latiners ord, for disse år er ikke bare interessante på den bizarre måde.
De er angstprovokerende mærkværdige. Samt debatmæssigt underlødige i en grad, der får det traditionelle sandkasseskænderi og dets ’det kan du selv være!’ til at tage sig ud som et dannet disputatsforsvar i sammenligning.
Det er ikke bare tonen i debatterne mellem den amerikanske præsident Donald Trump og hans modstandere i præsidentvalgkampen. Det er såmænd også den hjemlige samtale mellem højre og venstre, magthavere og folk samt person og person imellem ved pølsevognen, eller hvor man ellers står sammen hver for sig.
Men det er der sådan set ikke noget at sige til, for såvel det, vi taler om, som den måde, vi taler om det på, hidrører blandt andet fra det input, vi får fra de medier, der fortæller om den verden, vi lever i – eller skulle man måske snarere sige verdener – thi af og til har man en grim fornemmelse af at befinde sig i et parallelt univers.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar