Lyt til artiklen
»Gud er død. Marx er død. Og jeg har det heller ikke selv så godt«, sagde den franskrumænske dramatiker Eugène Ionesco, der døde i 1994 og derfor ikke vidste, at hans ord langt senere ville komme til at indkapsle den præmature og kroniske midtvejskrise, som en ikke ubetydelig del af den yngre danske middelklasse i dag befinder sig i.
Jeg tilhører selv den privilegerede gruppe mennesker omkring 30-40 år, der har det tilfælles, at vi alle har fuldstændig håbløst ondt af os selv og ikke helt kan finde ud af, hvordan vi skal holde op med at have det. Hvilket virker paradoksalt, for vi er på mange måder nået til et punkt i vores liv, hvor alt glider, i hvert fald nogenlunde som det skal.
