Han har siddet indespærret i Belmarsh-fængslet i England i fem år, og før det opholdt han sig i syv år på Ecuadors ambassade i London, og han har det hamrende elendigt. Det er chokerende at se, hvor hårdt, det har taget på ham ikke at kunne leve et normalt liv i så mange år.
Det er Julian Assange, grundlæggeren af WikiLeaks, jeg hentyder til. Han er nu 52 år, og de sidste tolv år, hvor han har levet isoleret fra omverden, har taget hårdt på ham. Hans hustru frygter for hans liv, hvis fængslingen varer ved.


























